Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
naar aeue siaar i vinaen, er
Fig. 7.
Tandhjul, som Regel 1:4 eller 1:5, hvorved Hastigheden af Rem-
skiven bliver anvendelig i de fleste Forhold.
Til at holde Vindfanget i Vinden kan naturligvis anvendes
en Vindfløj, som omtalt foran, men da Vinden, særlig længere
inde i Landet, hvor Træer, Bygninger og Bakker gør sig stærkere
gældende, ofte svinger stødvis, vil Vindfanget let komme til at
staa og dreje frem og tilbage, og da enhver Drejning vil foraar-
sage Ujævnhed i Omdrejningerne af den lodrette Aksel og følge-
lig i samtlige Arbejdsmaskiner, hvilket er en Ulempe, foretrækker
man ofte den saakaldte „Krøjemotor* til at bringe Vindfanget i
Vinden, hvor der er Tale om at overføre en roterende Bevægelse.
En Krøjemotor kan bestaa af en eller to smaa 4- eller 6-vin-
gede Vindroser anbragte vinkelret paa Vindfangets Plan, saaledes,
de smaa Roser ude af Vinden,
men drejer Vinden, vil de gaa
i Gang og gennem Snekke-
eller Tandhjulsudveksling dreje
hele Motorhovedet med Vind-
fanget i Forhold til Taarnet,
indtil Vindfanget atter staar i
Vinden.
Paa Fig. 7 er antydet^
hvorledes Rosen R gennem
Skruehjulet H overfører Be-
vægelsen til en vandret Aksel,
der bærer Snekken S og staar
i Indgreb med Snekkehjulet T.
Da sidstnævnte sidder
fast paa Taarnet, og Snekken
hviler i Lejer paa Motorhove-
det, tvinges baade Hat og Vind-
fang med rundt, naar Snekken
drejes. Der er dog ogsaa en
Hage ved denne Maade at
„krøje“ Motoren paa, thi til
Trods for den store Udveks-
ling mellem Krøjevinger og Snekkehjul (oftere Tandhjul), vil Be-
vægelsen, paa Grund af den uundgaaelige Friktion, altid standse
noget før Vindfanget staar vinkelret paa Vinden, og jo større Mod-
standen mod Drejningen er, des før sker Standsningen. Omhygge-
lig Udførelse og fornøden Smøring af Krøjemekanismen er derfor
af Betydning ikke blot for at faa Drejningen til at foregaa hur-
tigt, men ogsaa for at faa Vindfanget mest muligt i Vinden.
Ved hurtig skiftende Vinde vil en Vindmotor med Krøjemotor
ligeledes være mere udsat for at komme til at gaa i Bagvind end
en Motor med Vindfløj.
Vindmotorer af den her nævnte Type kan naturligvis bygges
i alle Størrelser, men varierer her i Landet mest mellem 6 og 10 m