Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
126 naar aeue siaar i vinaen, er Fig. 7. Tandhjul, som Regel 1:4 eller 1:5, hvorved Hastigheden af Rem- skiven bliver anvendelig i de fleste Forhold. Til at holde Vindfanget i Vinden kan naturligvis anvendes en Vindfløj, som omtalt foran, men da Vinden, særlig længere inde i Landet, hvor Træer, Bygninger og Bakker gør sig stærkere gældende, ofte svinger stødvis, vil Vindfanget let komme til at staa og dreje frem og tilbage, og da enhver Drejning vil foraar- sage Ujævnhed i Omdrejningerne af den lodrette Aksel og følge- lig i samtlige Arbejdsmaskiner, hvilket er en Ulempe, foretrækker man ofte den saakaldte „Krøjemotor* til at bringe Vindfanget i Vinden, hvor der er Tale om at overføre en roterende Bevægelse. En Krøjemotor kan bestaa af en eller to smaa 4- eller 6-vin- gede Vindroser anbragte vinkelret paa Vindfangets Plan, saaledes, de smaa Roser ude af Vinden, men drejer Vinden, vil de gaa i Gang og gennem Snekke- eller Tandhjulsudveksling dreje hele Motorhovedet med Vind- fanget i Forhold til Taarnet, indtil Vindfanget atter staar i Vinden. Paa Fig. 7 er antydet^ hvorledes Rosen R gennem Skruehjulet H overfører Be- vægelsen til en vandret Aksel, der bærer Snekken S og staar i Indgreb med Snekkehjulet T. Da sidstnævnte sidder fast paa Taarnet, og Snekken hviler i Lejer paa Motorhove- det, tvinges baade Hat og Vind- fang med rundt, naar Snekken drejes. Der er dog ogsaa en Hage ved denne Maade at „krøje“ Motoren paa, thi til Trods for den store Udveks- ling mellem Krøjevinger og Snekkehjul (oftere Tandhjul), vil Be- vægelsen, paa Grund af den uundgaaelige Friktion, altid standse noget før Vindfanget staar vinkelret paa Vinden, og jo større Mod- standen mod Drejningen er, des før sker Standsningen. Omhygge- lig Udførelse og fornøden Smøring af Krøjemekanismen er derfor af Betydning ikke blot for at faa Drejningen til at foregaa hur- tigt, men ogsaa for at faa Vindfanget mest muligt i Vinden. Ved hurtig skiftende Vinde vil en Vindmotor med Krøjemotor ligeledes være mere udsat for at komme til at gaa i Bagvind end en Motor med Vindfløj. Vindmotorer af den her nævnte Type kan naturligvis bygges i alle Størrelser, men varierer her i Landet mest mellem 6 og 10 m