Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
styrke aldrig samtidig gav Maksimum, idet dette efter Tur efter-
haanden optraadte i hver af de 3 Faser.
Tegner vi Fig. 34 op for os selv, kan man af denne finde Størrelsen af de
samtidige Strømstyrker i de 3 Faser ved at tegne lodrette Linjer, der skærer
de tre bølgede Linjer og maale de Stykker af de lodrette Linjer, som afskæres
mellem Bølgelinjerne og den vandrette Linje, henholdsvis over eller under
denne.
Samtidige Værdier af Strømstyrker maales ved de Stykker, som de tre
Bølgelinjer afskærer paa samme lodrette Linje.
Betegnes de tre Faser ved I, II og III, vil man se, at naar I har Maksi-
mum, vil II og III have Strømretninger, der er modsat rettet Strømretningen i I
(den lodrette Linje afskæres henholdsvis over og under den vandrette). Det
næste Strømmaksimum vil optræde for den modsatte Strømretning i Fase III,
hvorefter det vil forekomme i Fase II o. s. v.
Idet nu saadanne trefasede Veksel-
strømme gennemstrømmer de tre Sta-
torbeviklinger, der hver for sig om-
slynger sine Dele af Statorjærnet, vil
dette blive vekselmagnetiseret og stær-
kest af den Fases Vindinger, hvori
den stærkeste Strøm i Øjeblikket op-
træder. Denne vil i det Øjeblik, den
eksisterer, fremkalde den stærkeste
Nord- og Sydmagnetisme paa de Dele
af Statoren, som Fasen omslynger.
Et Øjeblik efter optræder Strøm-
maksimum i den næste Fase, men da
bliver den og dens Beliggenhed be-
Fig 38. stemmende for den stærkeste Magnet-
isme. Da dette Forhold jo nu gentager
sig i næste Fase og derefter paany med Fase I, kan man indse,
atgden trefasede Vekselstrøm vil fremkalde et Magnetfelt, der
drejer rundt paa den stjllestaaende Stators Inderside.
Hulrummet inden i Statorringen udfyldes med et ringe Mel-
lemrum af Maskinens cylinderformede, roterende Del, Rotoren.
Rotoren er bygget af Jærnblikplader som et almindeligt Jævn-
strømsanker, men den har ingen Kommutator, og dens Bevikling
er ved smaa Motorer meget enkel, idet den simpelt hen bestaar af
en Række Kobberstænger, liggende hver i sin Not og for Enderne
indbyrdes forbundne med et Par Kobberringe (se Fig. 37 og 39).
Beviklingen paa Rotor har aldrig
nogen Forbindelse med det ydre Led-
ningsnet.
Virkningen i Motoren er da føl-
gende:
Idet Drejefeltet paa Stator gennem-
løber Rotoren, vil det i Rotorbeviklin-
gen inducere elektriske Strømme, der
igen fremkalder Magnetfelter, der be-
Fig. 39.