Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

165 virker, at Rotoren trækkes med rundt med omtrent samme Hastig- hed som Drejefeltet. Jo mere Maskinen belastes, des mere vil Rotorens Hastighed komme tilbage for Drejefeltets, men det vil have den Indflydelse, at Forholdet mellem Hastigheden paa det drejende Magnetfelt og paa Rotorbeviklingen bliver større. Vi har jo imidlertid tidligere set, at den inducerede elektriske Strøm bl. a. bliver des stærkere, jo hurtigere Bevægelsen af Magnet og Traadrulle er i Forhold til hinanden. Overført paa dette Tilfælde vil det sige, at naar Rotoren ved Belastning kommer tilbage i Hastighed i Forhold til Magnetfeltet, og dette altsaa bevæger sig forholdsvis hurtigere forbi Rotorbe- viklingen, vil der induceres stærkere Strømme i disse, men derved forstærkes ogsaa Trækkraften, hvilket netop er det, der tiltrænges. Fig. 40. Den omtalte Hastighedsforskel kaldes „Slippet" og kan ud- gøre ca. 3—5 %. En mere enkel Motor end den ovenfor beskrevne Dreje- strømsmotor med det saakaldte Kortslutningsanker, der er fri for enhver Art af Kommutator, Slæberinge og Børster, kan ikke godt tænkes. En Rotor med kortsluttet Bevikling kan imidlertid af Hensyn til Størrelsen af Igangsætningsstrømmen i Rotor og Stator van- skelig anvendes ved Motorer paa over et Par HK. Til større Motorer bygges Rotoren derfor lidt anderledes, idet den forsynes med en trefaset Bevikling, lignende Stators (se Fig. 40). De tre Faser er indbyrdes forbundne med deres ene Ende, medens hver af de andre frie Ender er ført ud til sin Slæbering paa Rotorakslen og derfra over nogle Kulbørster til en trefaset Igangsætningsmodstand (se Fig. 41 og 42), d. v. s. en Modstandskasse, hvori 3 Sæt Modstandsspiraler er indbyggede. Hver af de tre Rotorfaser føres til sit Sæt Modstandsspiraler, hvorefter man ved Hjælp af tredelt Kontakt- arm efterhaan- den udskyder Modstandene og kortslutter de tre Faser. 11! Fig. 41. Fig. 42.