Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Drejestrømsmotoren ligner den her omtalte Jævnstrømsmotor
deri, at dens Omløbstal er meget nær konstant for enhver Be-
lastning.
Man kan forandre dens Omløbsretning ved paa Stator at om-
bytte 2 af de tre strømførende Tilledninger. At regulere Hastig-
heden op kan ikke lade sig gøre. At regulere den ned kan lade
sig gøre, men medfører store Krafttab.
Opstilling og Pasning af de elektriske Maskiner.
De elektriske Maskiner udmærker sig ved den Lethed, hvor-
med de betjenes, ved stor Levetid og Driftssikkerhed. Men dette
er ikke ensbetydende med, at de ikke behøver Pasning eller er
i Stand til at taale enhver Behandling; tværtimod vil disse gode
Egenskaber kun komme rigtig til Udfoldelse, naar man gør Ma-
skinerne til Genstand for omhyggelig Røgt og Pleje, der imidler-
tid, udført regelmæssigt og kyndigt, kun kræver ringe Tid.
Fælles for alle elektriske Jævnstrømsmaskiner er, at de for
Fejl modtageligste Dele er Isolationen og Kommutatoren.
Isolationen spiller en meget væsentlig Rolle for Maskinens
Godhed og er desto nødvendigere, jo højere Maskinens Spæn-
ding er.
Det fabrikationsmæssige Hensyn til at gøre Maskinens Di-
mensioner, Vægt og Pris ringe vil konstruktivt betyde, at dens
forskellige Strømkredses Ledninger bliver presset sammen i knebne
Arealer, hvorved Ledningstraade, mellem hvilke der kan være be-
tydelige Spændingsforskelle, kan blive anbragt tæt ved hinanden,
hvorfor Isolationslagene mellem disse maa være i Stand til at
hindre Spændingens Gennemslag, der kan betyde Maskinens hele
eller delvise Ødelæggelse. Det vil for at undgaa dette være
nødvendigt, dels at man sikrer sig, at Isolationen fra Begyndelsen
har været tilstrækkelig og af bedste Materiale, dels at hindre dens
Ødelæggelse under Maskinens Brug.
Det første er et Krav til Fabrikatet, som Forbrugeren kun
forsaavidt har Indflydelse paa ved at have Valget mellem Fabri-
katerne. Ved et saadant Valg maa det stærkt tilraades ikke at
gøre Prisspørgsmaalet til den afgørende Faktor. Et anerkendt
Fabrikat vil og maa anvende stor Omhu paa Maskinens gode
Udførelse og hertil hører i første Række Omsorgen for Isolationen,
men dette vil have Indflydelse paa Prisen.
En Merudgift i den Anledning opvejes imidlertid altid langt
af de Besparelser for saadanne Reparationer og Tidsspilde, som
mindre gode Fabrikater kan give Anledning til mellem Aar og Dag.
Det andet er et Krav til Forbrugeren om kyndig Røgt og
Pasning af Maskinen. Isolationens Fjende er for det første Fug-
tighed, der angriber den, og ved særligt at kaste sig over enkelte
Dele, fra hvilke den i Kraft af disses uheldige Beliggenhed, i
Kroge eller Hulrum, vanskeligt bortledes, lidt efter lidt vil svække