Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
225
Skal man undersøge Tændingen i de forskellige Cylindre, er
Kendskab til dette Forhold nødvendigt.
Denne Undersøgelse foregaar iøvrigt lettest ved med en
Hammer eller Skruetrækker med Træskaft at kortslutte et af Tænd-
rørene ad Gangen til Motoren, hvorved Gnisten vil ophøre med
at springe over. Hvis nu Tændingen har været i Orden, vil
Motorens Gang forandres, har den derimod været i Uorden, vil
der ingen Forandring være at mærke.
Skønt Motoren kun lader sig starte med Benzin eller Ben-
zol, er der intet i Vejen for at køre med billigere Brændstoffer
som Petroleum og endog Solarolie, naar først Motoren er godt
gennemvarmet, idet næsten alle Motorplove til Motorer og Tractorer
er forsynede med en Varmluftskappe, der paa en kortere eller
længere Strækning omslutter Udstødningsroret, hvorigennem Ind-
sugningsluften passerer, forinden den i Karburatoren blandes med
Brændstoffet.
Iøvrigt er Motoren som Regel forsynet med en Oliepumpe,
der presser Smøreolien rundt til de forskellige Smøresteder, samt
en Centrifugalpumpe til at cirkulere Kølevandet fra Motor til Køler.
Ved denne Art Motorer reguleres Hastigheden altid ved Spjæld,
altsaa ved Fyldningsregulering, men medens man ved Automobil-
motoren som Regel nøjes med Haandindstilling af Spjældet
„ Speederener de fleste Plovmotorer forsynede med Regulator,
der lukker Spjældet, hvis Hastigheden stiger over en vis Grænse.
Plovkøreren faar derved bedre Tid til at ofre sin Opmærksomhed
paa den øvrige Manøvrering.
Af Hensyn til den stærke Støv, der ofte ledsager Pløjningen,
bør alle Slidsteder være omhyggeligt indkapslede, og af samme
Grund bør Forbrændingsluften filtreres, forinden den naar ind i
Cylinderen. Paa Tegningen er vist, hvorledes Ventilbevægelse og
Krumtap og Knastaksel er fuldstændig beskyttet af Dækplade og
Krumtaphus.
Vi har ovenfor omtalt, at man faar den kraftigste Motor
i Forhold til Vægten, naar Motoren er hurtigløbende, men
andre Forhold gør dog, at man absolut ikke bør foretrække en
alt for hurtigt løbende Motor, og hvis man køber en Motor ga-
ranteret til en vis Hestekraft, bør man altid faa garanteret det til
Hestekraften svarende Omdrejningstal.
Jo hurtigere en given Motors Gang nemlig er, des større
Kraftpaavirkning og des større Slid, og dens Levetid bliver føl-
gelig kortere. En anden Ulempe ved den hurtige Motor er, at
Omsætningsforholdet fra Motoren til de langsomt løbende Driv-
hjul vokser med Motorens Hastighed, og at Sliddet og Friktionen
i Transmissionshjulene følgelig ogsaa bliver større ved en hurtig
end ved en langsom løbende Motor.
Foruden den her omtalte almindelige 4 cyl. Motor findes
ogsaa udbredte Motorplove med 1 eller 2 Cylindre.
Af 4-Takts Typen kan saaledes nævnes „ Mogul “ og „ Avery
15