Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
der ved større Typer har 2 liggende Cylindre forsynede med
Magnettænding og Afrivegnist og som iøvrigt paa sædvanlig
Maade er til at starte ved Benzin med paafølgende Overgang til
Petroleum. Den mindste „Mogul« har dog kun 1 Cylinder.
Ogsaa af 2-Takts Typen findes adskillige, af hvilke kan
nævnes „Avance", „Munktel“ og „Tuxham“, der alle er med
Glødehovedtænding. Paa Forhaand skulde man synes, at 2-Takts
Motoren med dens mindre Vægt pr. Hestekraft, jævnere Gang og
færre bevægende Dele, absolut maatte være at foretrække som
Plovmotor, men 2-Takts Motoren til Benzin med elektrisk Tæn-
ding er, som kortelig omtalt under „Motorer", ikke tilstrækkelig
driftsikker og økonomisk, saa hvis man vil anvende 2-Takts Mo-
toren som Plovmotor, bliver det sikkert kun Glødehovedmotoren,
der kan komme i Betragtning. At dennes Fordel beror paa dens
Simpelhed i Konstruktion eg Billighed i Drift, idet der kan an-
vendes billige Brændselsolier, er tidligere omtalt.
Ligeledes er Fordelene og Manglerne ved henholdsvis Gløde-
hoved og Magnettænding tidligere udførligt omtalt. Til de alle-
rede omtalte Vanskeligheder ved Glødehovedmotorer kommer dog
endnu Opvarmningen af Glødehovedet i stærk Blæst hvilket ofte
volder Besvær.
Om nu den lettere, hurtigløbende Motor vil være at fore-
trække for den tungere, langsomme og i Drift billige 1 eller 2
cyl. Glødehovedmotor er endnu et aabent Spørgsmaal.
Størrelsen af Motoren d. v. s. dens Hestekraft afhænger na-
turligvis i første Række af det Pløjearbejde man forlanger den
skal præstere, og vil man pløje et vist Areal i en vis Tid, gæl-
der det om at skaffe oplyst, hvor stor Trækket skal være for at
trække Ploven, og hvor hurtig hele Maskinen skal bevæge sig.
Denne Opgave tilkommer det som Regel Fabrikanten at løse,
hvorimod Forbrugeren kan træffe at blive stillet overfor den om-
vendte Opgave, nemlig: En Motorplov har et vist Antal Heste-
kræfter og gaar med en vis normal Hastighed, hvor mange og
hvor brede Plovlegemer kan der da køres med, og hvor stort
bliver det heraf følgende Plovarbejde pr. Time?
Ved Forsøg har man fundet, at der maa udøves et Træk i
Ploven af nedennævnte Størrelse ved forskellige Furedybder. Det
første Tal gælder for stiv og tung Lerjord, det sidste for let
Muldjord og man maa da skønne sig til en mellemliggende Værdi,
passende netop for det særlige Tilfælde.
Arbejdsbredde ca. 1 m (3 Stk. 12” Plovlegemer)
Stiv Lerjord. Let Muldjord.
Træk med 10 cm Furedybde 400 kg 260 kg
„ » 20 „ 900 „ 550 „
„ 25 „ 1225 „ 700 „
„ 30 „ » 1400 „ 750 „