Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
231
ud af Indgreb (fri Gear) ved Hjælp af en Vægtstangsforbindelse,
der betjenes af Føreren.
Skønt Udvekslingen kan konstrueres paa mange Maader, kan
den dog som Regel indordnes under den almindelige Gearmeka-
nisme med forskydelige Tandhjul, eller Gearmekanismen med
Omløbshjul — Planethjulsystemet —, hvor Tandhjulene stedse er
i Indgreb, og Manøvreringen udføres ved Hjælp af Friktions-
bremser.
Begge Systemer er iøvrigt laant fra Automobilet.
Fig. 5 viser skematisk en hyppig anvendt Gearmekanisme
med 3 Fremgear, Frigear og Bak. Motoraksel og Drivaksel ligger
i hinandens Forlængelse, og parallel med disse ligger Forlags-
akslen. Idet a og a' altid er i Indgreb, maa denne stedse rotere
sammen med Motorakselen. Tandhjulene 1 og 2 sidder for-
skydelige paa Drivakselen.
I den viste Stilling staar Motoren i Frigear. Indrykkes 2 og
2' har man første Gear, indrykkes 1 og V haves andet Gear.
Tredie Gear faas ved at forskyde Tandhjulsparret saaledes, at
Klokoblingen paa dette griber ind i Klokoblingen paa Enden af
Motorakselen, og Drivakselen bringes til at rotere med samme
Hastighed som Motoren. — Man kører paa tredie Gear.
Manglen ved det viste System er naturligvis, at Ud- og Ind-
rykningen af de roterende Tandhjul udsætter disse og hele Ma-
skineriet for farlige Stød og stærke Paavirkninger.
Den dygtige og opmærksomme Fører vil dog forstaa at fore-
tage Forskydningen i det Øjeblik, hvor Stødet næsten kan und-
gaas, d. v. s. naar Hastigheden af Tandhjulene, der skal i Indgreb,
næsten er ens, hvorimod den uøvede eller Manden uden Haande-
lag hurtig vil kunne ødelægge Maskineriet.
Trods Manglerne er det beskrevne System næsten eneraadende
ved Automobilerne, hvorimod Motortractorer og Plove i mange
Tilfælde anvender Planethjulsystemet, hvor Tandhjulene, som tid-
ligere bemærket, stedse er i Indgreb og saaledes giver mindre
Anledning til Stød. At Systemet kun giver 2 Hastigheder, er jo
for Motorploven af mindre Betydning, men hele Mekanismen
med Omløbshjul, Bremseskiver og Bremsebaand m. m. bliver
ofte kompliceret, og Bremserne kan give Anledning til Driftsfor-
styrrelser.
Medens Princippet i Planethjulsystemet er saare simpelt, er
den praktiske Udførelse ret vanskelig og meget forskellig samt
indviklet at beskrive, vi vil derfor her nøjes med at skitsere Prin-
cippet.
Paa Fig. 6 er Drevet A fastkilet paa Motorakselen. Bevægel-
sen af Ringen D og af Tandkransen C kan overføres paa en
eller anden Maade gennem Kobling til Drivakselen. Omløbs-
hjulene B roterer om Tappe, der sidder i Ringen D.
Naar nu Hjulet A roterer, og den ikke viste Kobling er slaaet
fra, køres paa Frigear. Slaas Koblingen til, og bremses Tand-