Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
239
mindre effektiv Køleren er, des mere Vand maa der føres med,
og Ulemperne ved den derved forøgede Vægt er ofte nok paa-
peget. Da Rørsystemet baade af Hensyn til Vægten og Køle-
evnen bør være tyndvægget, vil Køleren kun daarligt kunne taale
at deltage i de Vridninger og Bøjninger, som den vilde være
udsat for, saafremt den var i stiv Forbindelse med Stelrammen.
Man bør derfor ogsaa her foretrække en Trepunkts-Ophængning,
der beskytter Køleren for de omtalte skadelige Paavirkninger.
Det bør paases, at Vandet i Køleren aldrig naar Kogepunk-
tet, da den Fordampning, som da vil finde Sted, vil foraarsage
Afsætning af Kedelsten paa Rørvæggene, hvilket i høj Grad vil
nedsætte Kølerens Effekt. Ligeledes bør man nøje paase, at
Vandet, der paafyldes Køleren, er absolut rent og helst saa blødt
som muligt, ganske analogt med det Vand, der bør bruges i
Dampkedlen.
Medens man om Sommeren ved Henstand helst maa lade
Cylinderkappe og Køler staa fulde af Vand for at hindre Rust-
dannelse, bør man altid aftappe Vandet saa snart, der kan være
Fare for Frost. Sprængte Cylindre og ødelagte Kølere har ofte
været Følgen af Uforsigtighed i denne Henseende.
Bremsen. Baade af Hensyn til Transport paa Landeveje og
ofte ved Arbejde i Marken, maa enhver Motorplov eller Tractor
være forsynet med Bremse, der gennem Trækstænger og Vægt-
stangsforbindelser lader sig manøvrere fra Førersædet. Som Regel
er Bremsen en Baandbremse anbragt paa en af Mellemakslerne.
Remskiven. Paa saa at sige alle Motorplove og Traktorer
findes i Forbindelse med Motorakselen en Friktionsremskive, der
ved at spændes til kan drives rundt af Motoren og saaledes tjene
til at overføre Kraften fra Motor ved Remtræk til de respektive
Arbejdsmaskiner, naar Motorploven arbejder som stationær Motor
Diameteren af Remskiven er i Reglen en saadan, at Motoren
ved normal Omdrejningstal vil give et Tærskeværk med normal
Remskive den rigtige Hastighed. Da hele Motorens Hestekraft
skal kunne overføres gennem Remskiven, maa denne være solidt
understøttet, og Akselen være kraftig og hvile i brede Lejer, men
uheldigvis er det meget vanskeligt at faa disse Fordringer til-
fredsstillede, idet Tandhjulsudvekslingen skal anbringes paa samme
Aksel, og Resultatet bliver da ofte, at Remskiven kun er utilfreds-
stillende understøttet, Lejerne slides ud, og Tandhjulene giver
daarligt Indgreb, om ikke værre Havarier indtræder. Der er der-
for god Grund til at underkaste Maaden, hvorpaa Remskiven er
anbragt, en kritisk Bedømmelse.
Skærme og Beskyttelsesmidler.
Da der næppe er nogen Maskine, der er mere udsat for
skadelige Elementers Paavirkning end Motorploven, idet den baade
maa døje Støv, Regn og Smadder og saaledes er udsat baade for