Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

286 forsynet med et godt Høreapparat; sidstnævnte bestaar hyppigt enten af et roterende Hjul med Vinger eller af en Svingstift, og det er af største Betydning for Saaningens Regelmæssighed, at Høreapparatet arbejder tæt over og i en bestemt Afstand fra Udløbsaabningen. Fig. 82 og 83 viser et Par gode Maskiner med dette Saasystem. „PI. jr. Nr. 3“ (Fig. 83), der anvendes meget, kan ogsaa benyttes til Pletsaaning m. større eller mindre Afstand imellem Blokkene. Fig. 83. Frøsaamaskinen „PI. jr. Nr. 3“ (C. Th. Rom). Fig. 84. Roefrøsaatnaskine (P. Nordsten). det forreste Hjul gennem en Dette sker ved, at Bevægelsen fra Keglehjulsudveksling overføres til et bagved Saakassen liggende lille Hjul med 1—5 Arme (se Fig. 83), der virker paa en Klap, som peri- odevis lukker for Nedløbsrøret. Ofte anvendes bagved Skæret sær- lige Dækapparater, der kan bestaa af en Bøjle eller et Par buede Arme (se Fig. 83), hvorved Dækningen bliver mere fuldkommen. Fig. 84 viser en god eenrækket Roefrøsaamaskine med Kopper til flad Jord og Kamme. Trykruller (se Fig. 77) benyttes ofte ved Roe- frøsaaning. Nogle tillægger Brugen af Trykruller ringe Værdi; andre hævder derimod, at den er af stor Betydning, navnlig ved Saaning af langsomt spirende Frø, særlig derved, at Rensning kan begynde tidligere i en Mark, hvor der er brugt Trykruller, end hvor saadanne ikke er anvendt, og ved at Vandfordampningen formindskes, fordi den stærke Tromling efter Saaningen kan undværes. I alle Tilfælde bør Trykrullerne have en betydelig Vægt, ca. 10 kg, og sikres en nøj- agtig Gang over Ræk- kerne. De kan fremstil- les valseformede eller kugleformede af Jærn eller Beton. Til Saa- ning af Frø i Udlægs- marken samtidig med Dæksædens Saaning forsynes Radsaamaski- nen undertiden med en foran Skærene be- liggende særlig Frø- saakasse (se Fig. 85), tl.F. ECKERT Fig. 85. Radsaamaskine med Frøsaakasse.