Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
LÆDER Ved Læder forstaas særlig præparerede Huder, saaledes at den for den naturlige Hud ejendommelige Blødhed tildels er be- varet samtidig med, at Huden er gjort uangribelig for Raadden- skab etc. Man skelner mellem barkgarvet, fedtgarvet og mineralgarvet Læder. Barkgarvet Læder anvendes til Fodtøj — og da i Særdeles- hed til Saalelæder — samt meget andet, bl. a. til Remme (rene egebarkgarvede Remme); smurt Læder er barkgarvet og derpaa stærkt indgnedet med Fedtstoffer og anvendes bl. a. til Seletøj etc. Eksempel paa fedtgarvet er det saakaldte Vadskeskind; mineral- garvet Læder, hvortil Kromlæder, Boxcalf og Chevreaux hører, erstatter ofte det smurte Læder og i enkelte Tilfælde ogsaa det rent barkgarvede, der anvendes til Fodtøj (Overlæder). Remme er i Almindelighed af bedste Cronpons, behandlet med en saakaldet Kombinationsgarvning, idet de først bliver barkgarvet og derpaa fedtgarvet. Remme maa fra Tid til anden renses og vadskes med lun- kent Vand, men ikke gennemblødes, derpaa tørres og bevares paa et køligt, tørt Sted efter Indgnidning med et rent Fedt — men ikke harpiksholdigt Fedtstof. — Platlæder vedligeholdes med Tran.