Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
 406 Arbeidsvognene. undergik for ca. 50 Aar siden en reL stor For- andring; før^ den Tid var de mere smalsporede, Hjulene mere styrtede, Træaksler var almindelige, Akselmøttrik brugtes ikke, men en Pig (den saakaldte Lunstik) forhindrede Hjulet i at løbe af. Hjulring brugtes ikke, Fælgene var beslaaede med Jærnskinner, der var hæftede med Søm, som lignede Hesteskosøm. Med de stærkt styrtede Hjul fulgte meget skraa Fadinger. — Arbejds- vogne fra Amerika er indført i de senere Aar, men de har ikke vunden nogen videre Indgang her i Landet. De er af væsentlig anden Type end de her brugte Vogne — ligner i Form den moderne Arbejdsfjedervogn, men Hovedforskellen ligger dog i, at de er omtrent udelukkende af Jærn. Arbejdsvogne er meget lidt holdbare, hvilket er en Følge af Klimaet og Brugen. Som ny males de eller smøres med Kar- bolineum eller Tjære. Maling og Tjære slides dog snart af, og er Vognen stærkt i Brug om Sommeren i Tørke og fugtigt Vejr, svinder Træet og Hjulene falder let sammen. Arbejdsvognen be- vares bedst ved at blive renset grundigt en Gang om Aaret, naar den er tør, og derefter tjære den med finsk Tjære. En nytjæret Vogn er ikke videre tiltalende i Brug den første Tid efter Tjæ- ringen, hvad sikkert er Grunden til, at Tjære anvendes saa lidt. Arbejdsvognen er meget lidt Genstand for Omsorg — i Regn og Sne, i Solskin og Blæst staar den oitere udenfor end i Hus, og Ruiner af den er et almindeligt Syn, naar man færdes paa Landet i Aarets varmeste Tid. Til Smøring af de almindelige jærnakslede Vogne benyttes „Patentsmørelse". Denne har en smørlignende Konsistens og be- staar væsentlig af Affaldsfedtstoffer. Forholdet mellem faste og flydende giver den smøragtige Konsistens. Flydende Smørelse duer ikke til almindelige jærnakslede Vogne, da Lejerne ikke er tætte, Smørelsen vil løbe af, men omvendt kan faste Fedtstoffer daar- ligt anvendes, da disse ikke kan fordeles jævnt paa Lejet. — Før Patentsmørelsen fremkom, benyttedes almindeligt Tjære, og denne benyttes undertiden endnu til træakslede Vogne, uagtet Patent- smørelsen ogsaa til disse er bedre. * Der bør stilles den Fordring til Patentsmørelse, at den er syrefri. — En jærnakslet Vogn maa smøres for mindst hver 5 å 6 Mil, der køres med den. Arbejdsfjedervogne er saa forskellige i Bygning, Form og Størrelse, at det er umuligt at give en blot nogenlunde alminde- lig Beskrivelse af dem. Fælles for dem alle er, at Akseltræerne bortfalder og Fjedrene træder i Stedet, samt at Fadingen er fast paa Fjedrene. Enten er Forhjulene saa lave at Vognen er un- derløbet eller ogsaa er Vognen gjort underløbet ved Opskæring i Fadingen. Gennem Aarene har Arbejdsfjedervognene ogsaa gennemgaaet en stor Udvikling. Formen var tidligere nærmest som Arbejds- kassevognene, men nu fremstilles de med lodrette Hjul (ikke styr- tede) og dermed følgende lodretstaaende Sidefjæl. Tidligere