Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
er besat med fremstaaende Kamme, der ved Remmens Samling
slaas ned i de to Remender. Harrissamleren giver en god, men no-
get stiv og tung Forbindelse og egner sig paa Grund af sin Vægt
daarligt til hurtigløbende Remme paa smaa Remskiver. Til dette
Brug er Bristolsamleren bedre. Disse bestaar af et udstandset,
skarpt, zigzagformigt Stykke Jernblik, hvis Hjørner er ombøjede
saaledes, at de kan slaas ned i Remmene og vegnes om paa
Remmens Bagside. Til meget hurtigt løbende Remme anvendes
Remhægter, der som Regel er af Messingplade af Udseende som
et fladt H, hvis to Arme stikkes ned i aflange Revner, der er ud-
skaaret i Remmene, parallele med disses sammenstødende Kanter.
Til større Remme benyttes Forskruninger, saakaldte Remlaase,
der dog maa være saaledes indrettede, at de ikke har fremstaa-
ende Dele, der kan foraarsage Ulykker.
Ved Samlingen af Remme gælder det om, at de to Remen-
der skæres nøjagtig af i Vinkel paa Remmens Kant, da Remmen
ellers trækkes skævt af Forbindelsen og kommer til at løbe uro-
ligt paa Skiverne. Naar Remmene er udsatte for Olie, bør de
fra Tid til anden renses, hvad der sker ved Afvaskning med lun-
kent Sæbevand, hvorpaa de indgnides med en Blanding af Tran
og Talg. Naar en Rem ikke vil trække kan man fugte den med
en lignende Blanding. Remmen vil da til at begynde med glide,
men derpaa forkorte sig, efterhaanden som Remmen mætter sig
med Blandingen. Brugen af Harpix eller harpixholdig Remsmø-
relse vil i Længden ødelægge Remmen.
Remme har den Fejl, at de kun er i Stand til at overføre
forholdsvis smaa Kræfter. For at bøde herpaa kan man anvende
dobbelte Remme, der dog kun er i Stand til at overføre omtr. P/s
Gang saa megen Kraft, som en enkelt Rem af samme Bredde,
og som paa Grund af deres Stivhed vanskeligt kan løbe over
smaa Skiver. I det sidste Tilfælde kan man dog i Stedet for en
dobbelt Rem af og til hjælpe sig med to enkelte, der lægges
ovenpaa hinanden.
De Remskiver man anvender nu om Stunder, bør for alle
Arbejdsmaskiners Vedkommende være delte, for at de let kan
flyttes og anbringes, uden at man behøver at tage hele Aksel-
ledningen ned.
De bedste Remskiver er:
Støbejernsskiver, der dog imidlertid er dyre og forholdsvis
tunge, hvorfor de paa mange Steder erstattes af de langt billigere
Træremskiver. Af disse gaar der en hel Række i Handelen, saa-
ledes at man indenfor visse Grænser straks kan faa Skiver, efter
opgiven Diameter, Rembredde og Akselboring.
Træremskiver har den Fordel, at de kan fastspændes paa
Akselen uden Anvendelse af Kiler, idet Remskiven er forsynet
med løse Bøsninger, passende til Akselen, saaledes at disse spæn-
des fast omkring Akselen samtidig med, at Remskiven anbringes.
For at undgaa Glidning mellem Skive og Aksel kan man, hvor
3