Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
33 er besat med fremstaaende Kamme, der ved Remmens Samling slaas ned i de to Remender. Harrissamleren giver en god, men no- get stiv og tung Forbindelse og egner sig paa Grund af sin Vægt daarligt til hurtigløbende Remme paa smaa Remskiver. Til dette Brug er Bristolsamleren bedre. Disse bestaar af et udstandset, skarpt, zigzagformigt Stykke Jernblik, hvis Hjørner er ombøjede saaledes, at de kan slaas ned i Remmene og vegnes om paa Remmens Bagside. Til meget hurtigt løbende Remme anvendes Remhægter, der som Regel er af Messingplade af Udseende som et fladt H, hvis to Arme stikkes ned i aflange Revner, der er ud- skaaret i Remmene, parallele med disses sammenstødende Kanter. Til større Remme benyttes Forskruninger, saakaldte Remlaase, der dog maa være saaledes indrettede, at de ikke har fremstaa- ende Dele, der kan foraarsage Ulykker. Ved Samlingen af Remme gælder det om, at de to Remen- der skæres nøjagtig af i Vinkel paa Remmens Kant, da Remmen ellers trækkes skævt af Forbindelsen og kommer til at løbe uro- ligt paa Skiverne. Naar Remmene er udsatte for Olie, bør de fra Tid til anden renses, hvad der sker ved Afvaskning med lun- kent Sæbevand, hvorpaa de indgnides med en Blanding af Tran og Talg. Naar en Rem ikke vil trække kan man fugte den med en lignende Blanding. Remmen vil da til at begynde med glide, men derpaa forkorte sig, efterhaanden som Remmen mætter sig med Blandingen. Brugen af Harpix eller harpixholdig Remsmø- relse vil i Længden ødelægge Remmen. Remme har den Fejl, at de kun er i Stand til at overføre forholdsvis smaa Kræfter. For at bøde herpaa kan man anvende dobbelte Remme, der dog kun er i Stand til at overføre omtr. P/s Gang saa megen Kraft, som en enkelt Rem af samme Bredde, og som paa Grund af deres Stivhed vanskeligt kan løbe over smaa Skiver. I det sidste Tilfælde kan man dog i Stedet for en dobbelt Rem af og til hjælpe sig med to enkelte, der lægges ovenpaa hinanden. De Remskiver man anvender nu om Stunder, bør for alle Arbejdsmaskiners Vedkommende være delte, for at de let kan flyttes og anbringes, uden at man behøver at tage hele Aksel- ledningen ned. De bedste Remskiver er: Støbejernsskiver, der dog imidlertid er dyre og forholdsvis tunge, hvorfor de paa mange Steder erstattes af de langt billigere Træremskiver. Af disse gaar der en hel Række i Handelen, saa- ledes at man indenfor visse Grænser straks kan faa Skiver, efter opgiven Diameter, Rembredde og Akselboring. Træremskiver har den Fordel, at de kan fastspændes paa Akselen uden Anvendelse af Kiler, idet Remskiven er forsynet med løse Bøsninger, passende til Akselen, saaledes at disse spæn- des fast omkring Akselen samtidig med, at Remskiven anbringes. For at undgaa Glidning mellem Skive og Aksel kan man, hvor 3