Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
og kun under Forcering eller ved at indsprøjte Vandet i selve
Glødehovedet, hvorved Vandet bliver finere fordelt og Afsætning
af faste Stoffer paa Cylindervæggen bedre undgaas.
Form og Dimensioner af Glødehovedet har ikke alene’Be-
tydning for den Tid, der medgaar til Opvarmning, men ogsaa for
.Tændingstidspunkt og Forbrændingshastighed under Gang. Imid-
lertid er der ret modstridende Anskuelser om Glødehovedets ab-
solut heldigste Form og Dimension, og om selve Foregangen un-
der Forbrændingen er der, som omtalt, ogsaa ret afvigende An-
skuelser, saa det er ret naturligt, at der netop paa dette Omraade
er blevet eksperimenteret meget. Paa Fig. 18 er der vist for-
skellige Former af Glødehoveder, dels til 4 Takts og dels til 2
Takts Motorer.
Forinden man kan starte en Glødehovedmotor maa Gløde-
hovedet opvarmes med en kraftig Blæselampe til svag Rød-
varme.
Jo mindre Glødehovedet er, des kortere Tid skal der til for
at opnaa den fornødne Varme, og der er da ogsaa en tydelig
Tendens i Retning af mindre Glødehoveder ved moderne Motorer.
Naar Glødehovedet først er varmt og Motoren startet, vil den ved
Forbrændingen udviklede Varme som Regel være tilstrækkelig til
at holde Glødehovedet passende varmt, og Lampen kan slukkes.
Ved Tomgang ved en 4 Takts Motor kan det dog ske, at Gløde-
hovedet bliver for koldt, og Maskinen gaar i Staa.
Motorens Gang.
Svinghjulet. Som tidligere omtalt udvikles der kun Arbejde
for hvert fjerde Stempelslag af 4 Takts og for hvert andet af 2
Takts Motorer. For at holde Motoren i Gang maa der under de
andre Stempelslag tilføres Motoren Arbejde udefra, det vil sige
fra de roterende Dele og da i Særdeleshed fra Svinghjulet, som
netop har til Opgave at opsamle saa megen Energi under Ar-
bejdsslaget, at det under de følgende Slag kan aflevere saa meget
Arbejde, at Motoren holdes i Gang. Dette er dog som Regel
ikke nok; vi maa ogsaa forlange, at Hastigheden under Arbejds-
og Kompressionsslaget ikke er meget forskellig. Jo større Regel-
mæssighed der fordres af Arbejdsmaskinen, des større og tungere
maa Svinghjulet være, men selv ved de største Svinghjul kan
Uregelmæssigheden ikke ganske ophæves. Det er særlig ved Mo-
torer til elektrisk Belysning, at Uregelmæssighedsgraden bør være
lille for at undgaa Blinkning af Lyset. Ved en Jævnstrømsdynamo
med direkte koblet Motor bør Uregelmæssighedsgraden saaledes
ikke være over 1/70 å 1/80, ved Vekselstrøm endnu mindre.
Det skal lige anføres, at Regelmæssigheden i højere Grad
afhænger af Svinghjulets Diameter end af Vægten. 2 smaa Sving-
hjul regulerer saaledes ikke tilnærmelsesvis saa godt som et stort
af samme Vægt.