Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
replanet er vist et Fremspring, og hver Gang Klodsen passerer
dette, modtager den et Stød, der søger at slynge Klodsen bort
fra Planet, men Fjederen holder igen, og først naar Hastigheden
vokser over den normale, bliver Kraften, der virker til at slynge
Klodsen bort fra Planet, større end Fjederkraften, og de to mod-
staaende Knivsægge træffes ikke, Pumpen virker ikke og Motoren
tager „ Udsætter
Det er indlysende, at man ved at spænde eller slække Fje-
deren kan forøge eller formindske Antallet at Udsættere og der-
ved Motorens Hastighed. Skal Motoren i længere Tid gaa med
ringe Belastning, kan man som Regel formindske Regulatorklod-
sens Slaglængde og derigennem formindske Udsætternes Antal.
Ladningsregiilering gaar for sig paa den Maade, at Motoren
modtager Brændsel til hvert Arbejdsslag, men Brændselsmængden
afpasses af Regulatoren i Overensstemmelse med Motorens Behov.
Denne Reguleringsmaade er næppe saa økonomisk som Ud-
sætterregulering, idet Blandingsforholdet mellem Luft og Brændsel
saaledes ikke holdes konstant, hvilket vi tidligere har set var en
SkemaS-sk 7éyn/ng
ag dkse/reyis/a tor
Fig. 20.
Betingelse for en økonomisk Forbrænding. Imidlertid har Mo-
torer med Ladningsregulering andre Fordele, af hvilke særlig skal
anføres: dens jævnere Gang og den Omstændighed, at Motorer
med Glødehovedtænding lettere holde sig varme ved ringe Be-
lastning end Motorer med Udsætterregulering, idet der ved hvert
Arbejdsslag tilføres Glødehovedet nogen Varme, medens Hovedet
ved Udsætterregulering køles for hver Gang der tages Udsætter,
og da en Motor ofte kan tage en hel Række paa hinanden føl-
gende Udsættere, er det ret naturligt, at Tendensen i den senere
Tid mere og mere er gaaet i Retning af Ladningsregulering.
Ladningsregttlator. Principet for de mest udbredte Regulator-
konstruktioner skal lige antydes.
En Akselregulator, Fig. 20,
sidder enten paa Krumtap- eller
Knastakselen og kan bestaa af
en Skive, der bærer en Tap,
hvorom en Svingklods frit kan
dreje. Paa Klodsen virker nu
under Gang to Kræfter, dels en
Fjederkraft, der med et konstant
Træk holder den indad, og dels
en med Hastigheden stærkt vok-
sende Centrifugalkraft, der søger
at slynge den udad. Klodsens
Bevægelse kan ved Hjælp af
en Tap og en Udskæring i Skiven overføres til en paa Bagsiden
af Skiven let bevægelig Plade, der med en Tunge rager udenfor
Skivens Omkreds. Tænker vi os nu, at Brændselspumpens Stem-
pel ender i en Rulle, der presser mod Skivens Omkreds, vil
Pumpen yde en Indsprøjtning for hver Gang Tungen passerer