Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
68 replanet er vist et Fremspring, og hver Gang Klodsen passerer dette, modtager den et Stød, der søger at slynge Klodsen bort fra Planet, men Fjederen holder igen, og først naar Hastigheden vokser over den normale, bliver Kraften, der virker til at slynge Klodsen bort fra Planet, større end Fjederkraften, og de to mod- staaende Knivsægge træffes ikke, Pumpen virker ikke og Motoren tager „ Udsætter Det er indlysende, at man ved at spænde eller slække Fje- deren kan forøge eller formindske Antallet at Udsættere og der- ved Motorens Hastighed. Skal Motoren i længere Tid gaa med ringe Belastning, kan man som Regel formindske Regulatorklod- sens Slaglængde og derigennem formindske Udsætternes Antal. Ladningsregiilering gaar for sig paa den Maade, at Motoren modtager Brændsel til hvert Arbejdsslag, men Brændselsmængden afpasses af Regulatoren i Overensstemmelse med Motorens Behov. Denne Reguleringsmaade er næppe saa økonomisk som Ud- sætterregulering, idet Blandingsforholdet mellem Luft og Brændsel saaledes ikke holdes konstant, hvilket vi tidligere har set var en SkemaS-sk 7éyn/ng ag dkse/reyis/a tor Fig. 20. Betingelse for en økonomisk Forbrænding. Imidlertid har Mo- torer med Ladningsregulering andre Fordele, af hvilke særlig skal anføres: dens jævnere Gang og den Omstændighed, at Motorer med Glødehovedtænding lettere holde sig varme ved ringe Be- lastning end Motorer med Udsætterregulering, idet der ved hvert Arbejdsslag tilføres Glødehovedet nogen Varme, medens Hovedet ved Udsætterregulering køles for hver Gang der tages Udsætter, og da en Motor ofte kan tage en hel Række paa hinanden føl- gende Udsættere, er det ret naturligt, at Tendensen i den senere Tid mere og mere er gaaet i Retning af Ladningsregulering. Ladningsregttlator. Principet for de mest udbredte Regulator- konstruktioner skal lige antydes. En Akselregulator, Fig. 20, sidder enten paa Krumtap- eller Knastakselen og kan bestaa af en Skive, der bærer en Tap, hvorom en Svingklods frit kan dreje. Paa Klodsen virker nu under Gang to Kræfter, dels en Fjederkraft, der med et konstant Træk holder den indad, og dels en med Hastigheden stærkt vok- sende Centrifugalkraft, der søger at slynge den udad. Klodsens Bevægelse kan ved Hjælp af en Tap og en Udskæring i Skiven overføres til en paa Bagsiden af Skiven let bevægelig Plade, der med en Tunge rager udenfor Skivens Omkreds. Tænker vi os nu, at Brændselspumpens Stem- pel ender i en Rulle, der presser mod Skivens Omkreds, vil Pumpen yde en Indsprøjtning for hver Gang Tungen passerer