Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
bejdscylinderen, eller ved, at Vandet fra en stor Beholder bringes
til at strømme omkring Kølekappen og tilbage til Beholderen,
hvor det faar Tid til at afkøle sig igen; endelig kan Motoren
trække en særlig lille Kølevandspumpe, der suger Vandet fra en
Brønd og pumper det op gennem Kølekappen. Til transportable
Motorer, hvor man ikke kan medføre saa stor en Vandmængde, at
denne kan faa Tid til at afkøles imellem hver Benyttelse, under-
støttes denne Køling tit med en Fordampningskøling, idet en
Kølepumpe afgiver Vandet til en Overbeholder, hvorfra det i fine
Straaler, ofte følgende nedhængende Sejlgarnssnore, strømmer til
en Underbeholder, hvorfra det tages igen af Kølepumpen. Vandet
faar paa denne Maade undervejs fra Over- til Underbeholder en
meget stor Overflade, og naar Vinden blæser, eller man ved en
Blæser fremkalder en stærk Luftfornyelse omkring de faldende
Straaler, vil der opstaa en kraftig Fordampning, hvorved Vandet
afkøles. Det er imidlertid ikke alene Cylinderen, men ogsaa Ud-
stødningsventil og ved lidt større Motorer tillige Topdækselet,
der bør være vandafkølet, og endelig bør Vandet passerere Stut-
sen til Indsprøjtningsventilen, og derfra gaar det ofte gennem en
Kappe om Lydpotten. Kølevandet bør være blødt og absolut fri
for Urenheder; særlig vil Spildeolie eller Slam kunne virke højst
uheldigt, idet det afsætter sig paa den varme Cylindervæg og
hindrer, at Varmen overføres til Kølevandet.
Smøring.
Overalt hvor to Metalflader skal glide paa hinanden, bør Fla-
derne være adskilte ved en tynd Oliehinde, hvorved Friktionen
mellem Fladerne delvis erstattes af den langt mindre Vædskefriktion.
Der findes naturligvis en Mangfoldighed af Maader, hvorpaa
Smøreolien kan blive tilført Glidefladerne, og idet vi ser bort fra
den periodiske Haandsmøring, der som Regel anvendes til de
mindre vigtige Smøresteder, skal vi ganske kort omtale nogle
almindelig forekommende Systemer.
Vægesmøring, Fig. 22, var tidligere meget anvendt, men an-
vendes nu mindre. Fra en centralt anbragt Smørekop fører et
Antal tynde Messingrør til Hovedlejerne
og Knastakselens Lejer m. m. Rørene
naar et Stykke op i Smørekoppen, og ® | ® | mr w w
Vægen, der er af Uldgarn, stikkes gen- J| |! w 1|
nem Øjet paa en tynd Krog af Messing- J
traad og stikkes med den ene Ende i W rø
Røret, den anden i Oliekoppen, og
Olien suges nu op i Røret og løber til W O 0 O W
Smørestedet Metoden er billig og Olien V v V Ir I *
bliver filtreret, naar den gaar gennem I 1
Vægen. Herved bliver denne dog snav-
set og maa jævnlig vaskes i Petroleum U U U U L
eller fornyes. En væsenlig Ulempe er, Fi 22