Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
70 bejdscylinderen, eller ved, at Vandet fra en stor Beholder bringes til at strømme omkring Kølekappen og tilbage til Beholderen, hvor det faar Tid til at afkøle sig igen; endelig kan Motoren trække en særlig lille Kølevandspumpe, der suger Vandet fra en Brønd og pumper det op gennem Kølekappen. Til transportable Motorer, hvor man ikke kan medføre saa stor en Vandmængde, at denne kan faa Tid til at afkøles imellem hver Benyttelse, under- støttes denne Køling tit med en Fordampningskøling, idet en Kølepumpe afgiver Vandet til en Overbeholder, hvorfra det i fine Straaler, ofte følgende nedhængende Sejlgarnssnore, strømmer til en Underbeholder, hvorfra det tages igen af Kølepumpen. Vandet faar paa denne Maade undervejs fra Over- til Underbeholder en meget stor Overflade, og naar Vinden blæser, eller man ved en Blæser fremkalder en stærk Luftfornyelse omkring de faldende Straaler, vil der opstaa en kraftig Fordampning, hvorved Vandet afkøles. Det er imidlertid ikke alene Cylinderen, men ogsaa Ud- stødningsventil og ved lidt større Motorer tillige Topdækselet, der bør være vandafkølet, og endelig bør Vandet passerere Stut- sen til Indsprøjtningsventilen, og derfra gaar det ofte gennem en Kappe om Lydpotten. Kølevandet bør være blødt og absolut fri for Urenheder; særlig vil Spildeolie eller Slam kunne virke højst uheldigt, idet det afsætter sig paa den varme Cylindervæg og hindrer, at Varmen overføres til Kølevandet. Smøring. Overalt hvor to Metalflader skal glide paa hinanden, bør Fla- derne være adskilte ved en tynd Oliehinde, hvorved Friktionen mellem Fladerne delvis erstattes af den langt mindre Vædskefriktion. Der findes naturligvis en Mangfoldighed af Maader, hvorpaa Smøreolien kan blive tilført Glidefladerne, og idet vi ser bort fra den periodiske Haandsmøring, der som Regel anvendes til de mindre vigtige Smøresteder, skal vi ganske kort omtale nogle almindelig forekommende Systemer. Vægesmøring, Fig. 22, var tidligere meget anvendt, men an- vendes nu mindre. Fra en centralt anbragt Smørekop fører et Antal tynde Messingrør til Hovedlejerne og Knastakselens Lejer m. m. Rørene naar et Stykke op i Smørekoppen, og ® | ® | mr w w Vægen, der er af Uldgarn, stikkes gen- J| |! w 1| nem Øjet paa en tynd Krog af Messing- J traad og stikkes med den ene Ende i W rø Røret, den anden i Oliekoppen, og Olien suges nu op i Røret og løber til W O 0 O W Smørestedet Metoden er billig og Olien V v V Ir I * bliver filtreret, naar den gaar gennem I 1 Vægen. Herved bliver denne dog snav- set og maa jævnlig vaskes i Petroleum U U U U L eller fornyes. En væsenlig Ulempe er, Fi 22