De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NAVN OG BELIGGENHED. — ÆLDSTE TOPOGRAFI OG HISTORIE. Hvis man kunde fæste Lid til de historiske Oplysninger, som gamle Klavs Kri- stoffersen Lyskander fremsætter, maatte Vejle være en meget gammel By. Efter hans Opfattelse er den grundlagt »mange saecula« d. v. s. mange Hundrede Aar før Christi Fødsel og saaledes have en Ælde, som ingen anden dansk By kunde rose sig af. Men Lyskander er — desværre, ti han har mange interessante Ting at be- rette — saa ofte bleven grebet i Upaalidelighed, at vi ikke tør tillægge disse Oplys- ninger om Vejle nogen som helst Værdi. Saa vilde det da, siger Pontoppidan, Forfatteren af det for sin Tid udmærkede historisk-topografiske Værk om vort Fædreland, som hedder »Danske Atlas«, være rimeligere at henføre Byens Oprindelse til Dronning Thyras og Harald Blaatands Tider, »saafremt det er vist, at Haraidskær og Tyrsbæk, som Vejle ligger imellem, af dennem ere anlagte«. Det er nu i alle Tilfælde nok saa rimeligt at henlægge Vejle Bys Grundlæggelse til Thyra Dannebods og Harald Blaatands Tider, end til mange Hundrede Aar før Christi Fødsel, selv om Haraidskærs og Tyrsbæks kongelige Herkomst er mere end tvivlsom. Men det kunde vel endda være adskilligt rimeligere at gaa endnu nogle Aarhundreder ned i Tiden, til det XII—XIII Aarhundrede, til Valdemarernes Tids- alder, da saa mange andre danske Købstæder blev grundlagt. Hvis virkelig Aaen — tidligere Holmeaa, nu Sønderaa — har været sejlbar op til Skibet Kirke, tre Fjerding- vej Vest for Vejle i den nu forsvundne By Skibet, hvad saa vel Byens oprindelige Navn, Skibeterp, d. v. s. Skibsbyen, som Tradition og forskellige Fund af Skibsankre og lignende, kunde tyde paa, er Vejle By maaske opstaaet, da Sejladsen op ad Aaen havde maattet ophøre paa Grund af Vandstandens Aftagen og Aaløbets gradvise Tilgroning. Og muligvis er Byen opvokset i Læ af den Borg, der var anlagt lidt inden for Aaens Udløb i Fjorden. De sidste Spor af denne Borg, der i Middelalderen kaldtes Vejlehus eller Vejleborg, forsvandt ved Jærnbanens Anlæg. Den findes paa Vejlekortene til 1ste Udgave af Trap (1859) samt til Pontoppidans »Danske Atlas« (1769) som »Borgevold«. Under samme Navn omtales den ogsaa i 1473. Da Navnet Borgevold dog vel nærmest betyder Pladsen, hvor der i tidligere Tid har staaet en Borg, af hvilken kun den ophøjede Plads, Volden, som Borgen har staaet paa, er tilbage, tør man mulig slutte, at Borgen allerede i 1473 havde ophørt at være til. Mærkeligt nok findes Borgevold ikke ansat paa Vejle-Kortet i Resens Beskri- velse af Jylland, der stammer fra Tiden 1669—88. Men i den Indberetning, som Bi-