De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

8 VEJLE I MIDDELALDEREN _________________________________________________________________________________________ skoppen i Ribe i 1638 sendte den lærde Ole Worm over sit Stift, findes Borrevold omtalt. Da her tillige forekommer den ældste Beskrivelse af Vejle By, tør det hele Stykke sikkert paaregne Interesse. »Vejle ligger i een meget lystig dali under høye bierge oc skoffue paa den nørre oc syndre side. Østen faare gaar fiorden ind imellum tuende skoffue, noget nær optill byenn. Vesten faare ligge platte oc viide enge, igennum huilcke løbe tuende aaer, som mødis ved byens syndre portt oc udgyde sig i fiordenn, huor i fordum tiid, førend byenn bleff till kiøbsted oc broenn bleff lagt offner, vaar it ferrested, offner huilckett de, som komme nordenn fra oc vilde synder paa, met baade sette offner. Huorudaff byenn behaalder det nafnn, at denn kaldis Veyle. Thi enn veill er paa gameli danske it lidelt vand, som mand lader sig sette offner. Forudenn kirchen er der it klaaster, kaldis Sortebrødre, huilchet elfter munchenis tid er giffuet borgerne af Kong. Mayestet till itt raadhus. Paa marckenn der omkring fin- des der ingen monumenter eller antiquiteter, entenn paa bierge, høye eller udi dale, at mand derom noget kand skriffue. Menn paa begge sider, straks ved byenn, haffuer der ligget tuende slaatte. Det ene kaldis Borrevold, østenn ved byenn, huor graffuene derom endnu ere till siune; det andet Rosborre, vestenn ved byenn paa Rosborre høy, lidett bag Kongens Tene.« I denne gamle Beretning sættes Anlæget af Vejle By i Forbindelse med Byg- ningen af en Bro over Aaen. Og det turde vistnok ogsaa i Virkeligheden forholde sig saaledes. Der kunde ikke være Tale om at lægge Bro over Aaen, saa længe der var Skibsfart op ad dette Vandløb. Da Vandstanden her, som paa saa mangfoldige Steder paa jydske Østkyst aftog — enten det nu skyldtes en Hævning af Landet eller Tilgroning og Tilstopning af Vandløbet eller disse Virksomheder i Forening — standsede Skibsfarten ad Aaen op til Havnen og Byen ved Skibet Kirke. I vore Dage har man ved Gravning fundet Bygningsrester paa Stedet; i 1632 kunde man endnu paavise Byens Gade. Men Skibsfartens Standsning, som bragte Skibetorp og dens Havn til at forsvinde, tillod samtidig Bygningen af en Bro over Aaen og Fremvæksten af en By længere ude mod Fjorden, hvor Skibe endnu kunde flyde ind og hvor Be- tingelserne for Handel, Søfart og Fiskeri endnu stadig var til Stede. Hvad der derimod i den gamle Beretning fortælles om Anledningen lil Bynav- net Vejle, som Betegnelsen for et Overfartssted, et Færgested, er næppe ganske rig- tigt. Navnel skreves i gamle Dage Wæthlæ og Wædel og afledes af det oldnordiske Ord vaÖill, der betyder et Sted med grundt Vand, et Sted hvor man kan vade. Da Skibs- farten i gammel Tid gik op ad Aaen, kan der ikke have været Tale om, at man kunde vade over den. Men eftersom Byen ligger paa en lille Holm, der paa sit højeste Sted hæver sig omtr. 25 Fod over Havets Overflade, maa Navnet sandsynligvis stamme fra Strækningen Nord for denne Holm, paa hvilken den gamle By ligger, mellem nuværende Vissingsgade og Skovgade. Dette Terrain maa antages at have været i alt Fald til Dels overflydt af Fjorden, der over det stod i Forbindelse med Vigen, nu Engene, inden for Byen. Der har saaledes, før Byen blev anlagt, været en Vejle, et Vadested, fra Land ud til Holmen. Men for at komme videre Syd paa derfra maatte man i Baad færges over Aaløbet. Her ved Aaens Udløb blev da Vejleborg anlagt, da Rosborg længere inde i Land ved »Kongens Tene« eller Rusefiskeri ikke længer gjordes nødvendig, d. v. s. da Skibet By var gaaet til Grunde, mulig ved Fjenders Vold, mulig ved Sejlløbets