De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

VEJLE I MIDDELALDEREN 9 Ødelæggelse. Og her voksede en ny By frem med bedre Livsbetingelser og tog Navn efter sin naturlige Beliggenhed, efter Vejlen, ved hvilken den laa. Vejle Bys Anlæg kan med nogen Sikkerhed sættes til Tiden omkring 1200. Paa den nuværende Kirkes Plads har der nemlig først staaet en Kirke, bygget i den ro- manske Stil, som blomstrede her i Landet fra Slutningen af det XII. Aarhundrede. Og Kirken er vel næppe rejst, før der i alt Fald har været nogen Bebyggelse paa Stedet. Af den ældste Kirke findes der endnu Levninger i den nuværende Kirkes Murværk. Der hersker længe Tavshed om Vejle i de historiske Aarbøger. Første Gang den nævnes er 1256, i Anledning af det store Kirkemøde 6. Marts, paa hvilket Erkebispen Jakob Erlandsen fik ved- taget den berømte Kirkekonstitution. Naar Vejle baade den Gang og senere — i 1279 — blev valgt som Samlings- sted for saadanne Møder, maa vel Byen alt da have haft no- gen Betydning. Og- saa Kongerne stæv- nede undertiden til gammel købmandsgaard Møde i Vejle. Saa- ledes sluttede Erik Mændved 1316 her et Forbund med Johan af Werle, og 1345 indgik Valdemar Atter- dag i Vejle et Forbund med sin Svoger Hertug Valdemar af Sønderjylland. Hvor har der i en lille By som Vejle ligget Bygninger, der kunde afgive søm- melige Opholdssteder for saadanne Fyrster og Stormænd? Klostrene var ellers de Huse, hvor den Slags Møder fandt Sted, — ti selv paa Borgene var der i Reglen kun ringe Plads, men Vejles eneste Kloster var dengang endnu ikke til. Kongerne maa da sagtens have opholdt sig paa Vejlehus paa Borgevold, hvor ringe Pladsen der end kan have været, — eller har der mulig i Byen været en anden Borg, som har baaret Navnet Vejlehus? Det gamle Gadenavn Flegborre, der jo utvivlsomt engang har lydt Fleg- borg, kunde maaske endnu gemme Mindet om en ellers forglemt og for længe siden forsvunden Borg. Kirkens Mænd har mulig paa de to nævnte Kirkemøders Tid ogsaa kunnet samles paa Vejlehus. Ti det var ikke saa ualmindeligt, at Kongerne undertiden maatte skaffe sig Penge ved at pantsætte Jordegods til Gejstligheden. Det skete for Vejles Vedkommende i 1351, da Valdemar Atterdag paa Knud Hertugs Dag pantsætter Vejlehus og alt dets Tilliggende til Ribe Bispestol, og det har kunnet ske før. Muligt har de ogsaa kunnet opholde sig paa Korsbrødregaarden, der hørte ind under det