De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

VEJLE I MIDDELALDEREN 11 agtig i det store jyske Oprør 1313, som kom til at gaa haardt ud over forskellige Adelsmænd, hvoraf enkelte vides at have hørt hjemme paa disse Kanter. Hvad enten nu Kong Erik er gaaet ind paa Jomfruens Tilbud og har sluppet sin Fange løs mod at komme i Besiddelse af det »rige Rosborg«, som han længe havde »monnet lange efter«, eller paa anden Maade er kommen i Besiddelse af Bor- gen, faar staa hen. Men 1400 var Rosborg et kongeligt Len, og Lensmanden hed Johannes Thomasen Lindenov til Fovslet. En Mand, der en Tid hørte til Erik Mændveds nærmeste Omgivelser, Marsken Laurids Jensen, har knyttet sit Navn til Vejle By ved i Begyndelsen af det XIV. Aarhundrede at stifte Sortebrødreklos'tret, Byens eneste Kloster. Det laa paa det nordvestlige Hjørne af Raadhustorvet, — Navnet Klostergyde kan ikke siges egentlig at være et Minde derom, ti det er et Navn, der først er kommet op i nyere Tid — og var oprindelig opført af Træ. Dog synes det allerede kort efter Midten af Aar- hundredet at være bleven bygget af Sten. Det har næppe spillet nogen større Rolle og ophævedes 1529—1530, efter at Kongen havde ladet sig overdrage Inventar og Klenodier, hvorpaa Munkene drog bort. Det var dog 488 Lod Sølv, som Lands- dommeren Jens Hvass førte bort fra Klosteret i »Weygle«, en Monstrans, et Sølv- kors, otte Kalke, en Patene, et brudt »Helligdomskors«, tolv Par »Messereder« (Messeklæder) onde og gode, af Silke og dertil nogle daglige daarlige Messeklæder, en Bryggerpande, tre Ølkar, onde og gode, et Brandjærn, ti Kobbergryder, og fire Kedler, onde og gode. I Marts 1531 skænkede Kongen Klostret til Vejle Bys Borgere ved følgende Brev: »Burgimester, raad og menighed udi Vedelle ffinge breff paa Suortte brødre claastterr vdi theris bye met gaardtzs rom och haffue rom, som ther tilliger, aenn- seendis att thet nu stander øde, och brøderne, szom ther indewaare, haffue thet forladet, szaa att for££ burgere thet haffue, nyde, bruge och behollde mue till theris och me- nige byeszenns gaffe- venn, nytthe och behouff, dog vnder- tagenn the two hum- ble gaarde, som ther tillhører, och thet treehuss stander hoess samme hum- ble gaarde, och ther till met tegellgaar- denn. Samledis*) och huess**) cleno- die og boscaff, i samme claastter ere, wille wi behollde oss gaardparti fra en gammel købmandsgaard, nu nedrevet :) Ligeledes. **) hvis, hvilket.