De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 VEJLE I MIDDELALDEREN selffuer. Och schulle forll£ vore vndersaathe, raadmendt och menige burgere vdi We- delle vpbyge och ferdig gøre ith gaatt hwss paa ith bequemt stedt i samme claastter met gode sttwere***) och Kamere, som wii och hogbornne ffursttinde, woer kere husfrue, kunde haffue woer werelsze vdindenn, saa tiidt wii tiidt****) till byenn kommenndis worde.« Hvad det blev til med det Hus, som Borgerne skulde bygge til Bolig for Kon- gen og Dronningen, naar de opholdt sig i Vejle, vides ikke. Ej heller om der er nogen Forbindelse mellem dette Hus og »Løngangen« eller den underjordiske Gang herfra og til Borgevold, som er vist paa Kortet i Danske Atlas, eller om den alle- rede er indrettet i den Tid, her var Kloster. Om den Brug, Borgerne gjorde af det tidligere Sortebrødrekloster, ved man derimod god Besked. Det blev Byens Raadhus. Den nye Tid var nemlig i Vejle, som i saa mange andre Byer, bleven indvarslet ved store Ildebrande. 1523, samme Aar, som Christjærn II. i Vejle, i Huset paa Hjørnet af lorvegade og Kirkegade, havde modtaget Underretning om, at den jyske Adel havde stødt ham fra Tronen — enten han nu fik Brevet derom i Mogens Munks Handske eller ej — brændte »det meste af Byen«. Allerede 1530 galede den røde Hane paa ny over Vejle, og denne Gang gik ogsaa Raadhuset til Grunde. Saa der var god Anledning for Frederik I. til at komme Byen til Hjælp. Den af ham skænkede Raadhusbygning blev først nedrevet 1780. Dens Afløser fik ikke saa lang en Leve- tid, det maatte alt 1878 vige Pladsen for et nyt. I 1553 hærgedes atter en Del af Byen med Ild, og 1595 var det galt igen. Da gik ikke mindre end 37 Gaarde paa Søndergade og Fiskergade op i Luer. Ilden naaede lige til Byens sydlige Grænse og fortærede Porthuset ved Sønderport. Aaen havde, sikkert fra den ældste Tid, været Vejles Grænse mod Syd. Græn- sen mod Øst var til nyere Tider Greis-Aaens østlige Løb, — Greis-Aaen deler sig ved Stokbro, en jysk Betegnelse for Knippelsbro, i et vestligt og et østligt Løb, der senere kaldtes Mølle-Aa. Mod Vest naaede »Byfreden«, Byens Retsomraade, til det vestlige Løb, men Bebyggelsen naaede ikke længer ud end Baggaardene til Ejen- dommene paa Vestsiden af Klostret og Byens Hovedstrøg: Nørregade, Torvegade og Søndergade. Mod Nord strakte Byen sig til Broen over Mølle-Aaen for Enden af Nørregade. Nogen egentlig Befæstning omkring Byen har der næppe nogen Sinde været, om end der kan have været baade Hegn og Stakit og »Vindebro« — en saadan om- tales i det XVII. Aarhundrede ved Nørreport — for at afgrænse Byens Rets- og Toldomraade. Umiddelbart uden for Byens Nørreport laa og ligger endnu Vejle Hospital, som mulig stammer fra en middelalderlig Stiftelse, men hvis Oprindelse ikke kendes. Det nævnes første Gang 1542 i Anledning af noget Gods, som Christian III. tillagde det, og senere igen — 1558 — i en lignende Anledning. Syd for Byen laa Teglgaar- den, der vistnok var anlagt af Munkene i Klostret. Den tilhørte i alt Fald dette ved Reformationen og blev i 1535 overdraget Byens Borgere. Efter Reformationen blev der oprettet en Latinskole i Vejle, og den sidste Munk i Klosteret, Niels Bredal, »en fin, lærd og skikkelig Mand til Ungdommens Optug- telse«, nævnes som Skolens første Rektor. Blandt hans Elever kan nævnes Raad- mandssønnen Anders Sørensen, der tog sin Fødebys Navn som Tilnavn og kaldte sig Vedel. Skolen laa umiddelbart op til Mølleaaen, bag Kirkens Kor. Men efter de ***) Stuer. ****) did.