De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

VEJLE I MIDDELALDEREN 13 store Ulykker, der i det XVII. Aarhdr. ramte Byen og affolkede den, sygnede Sko- len hen. 1739 blev den, sammen med mange andre lærde Skoler i Smaabyerne, nedlagt, og Skolebygningen blev overladt Byen til et Sygehus, der igen efter Om- bygning blev indrettet til »Administrationsbygning«, i hvilken bl. a. ogsaa Vejle Mu- seum har faaet sin Plads. Man har ikke nogen som helst Underretning om Gilder i Vejle, de Broderska- ber eller Lav, som i alle danske Byer samlede Byens Borgere i fælles Interesse. »FLEGBORG« GAMMELT GADEPARTI Men der har uden Tvivl ogsaa her været saadanne Gilder, og blandt dem har Køb- mændenes været det fornemste. Købmændene dannede over alt i Middelalderens Bysamfund Overklassen, medens Haandværkerne som de mindre bemidlede udgjorde Underklassen. Købmændene alene havde Adgang til Byens Øvrighedsposter; det var dem, der styrede Staden og gav Tonen an. En Købstad som Vejle og andre danske Kystbyer havde sin væsentligste Næring af Torvet og af Havnen. Paa Torvet solgtes og købtes der paa bestemte Dage af Ugen og paa en bestemt Tid om Anret. I Dagene omkring en eller anden bekendt Helgens Navnedag holdtes der Marked. Paa Torvedagene kom Omegnens Bønder ind med deres Varer, der saa godt som alle faldt ind under Begrebet Fødevarer, som de byttede — ti rede Penge forekom kun sjældent i daglig Handel og Vandel — bort til Bymændene for de Varer, fremmede Landes Frembringelser og Haand- værkernes eget Arbejde, som de havde Brug for i deres Bedrift, og som de ikke selv kunde avlp eller fremstille ude paa Landet.