De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 VEJLE I DEN NYERE TID Paa de aarlige Markedsdage kunde baade Byfolk og Landfolk forsyne sig med Kram fra de udenbys og udenlandske Handlende, der drog om med deres Varer fra Marked til Marked og slog deres Boder op paa Torv eller Gade. Da man i en- kelte Dokumenter fra det XVII. Aarhundrede finder Betegnelsen »Gammeltorv« for Torvet i Vejle, maa man antage, da denne Betegnelse sikkert bruges i Modsætning til Raadhustorvet, at Kirketorvet er Byens ældste Torveplads, og at Bebyggelsen er begyndt her, ved og med Kirken. I en tidlig Tid har Aaen paa Torvets Østside mulig væiet farbar for Baade og Pramme op til Torvet. Møllen er nemlig først bygget her undei Svenskekrigen 16o8 60, saa den har i tidligere Tid ikke været nogen Hin- dring for Sejladsen. Byens egentlige Havn var i Sønderaa, i »Dybet« Øst for Sønderbro. Det har dog ikke været større Skibe, der kunde flyde herind. Saadanne maatte dengang som endnu, lige til Byens Havn blev gravet i første Halvdel af det XIX. Aarhun- drede, losse og lade i Baade ude i Fjorden en lille halv Mil fra Byen. Skibsfarten paa Vejle har næppe, inden den nye Havns Anlæg, været af stor Betydning. I alt Fald ikke efter at »Dybet«, den gamle Havn, under Svenskekrigene var bleven øde- lagt. Ved samme Lejlighed gik det ogsaa haardt ud over Byens Skibsflaade. Den bestod i 1634, efter at baade kgl. og kejserlige Tropper havde holdt Hus i Vejle 16^7 29, kun al 2 Skuder paa 3 og 4 Læster og' 1 »Sejlingsbaad« paa 1 Læst, »som brugtes især til at løbe inden Landet med«, altsaa op ad Aaen og handle med sorte Lerpotter (Jydepotter). En særlig Indtægtskilde for Vejle var den ret betydelige Humleavl, der dreves af Byens Borgere. Den havde en saadan Betydning for Byen, at Borgmestre og Raad tog sig paa at bestemme, paa hvilke Dage og paa hvilke Steder, Humleplukningen skulde foregaa. Endvidere vedtog Magistraten Straffe for dem, der handlede imod dens Bestemmelser og Vedtægter. Den, der uden Minde, d. v. s. uden Tilladelse, borttog Humlestængerne i Humlehaverne, »schall stande i Halsz Jærnidt och mieste huis de haffuer med at fare«. I Krigene i det XVII. Aarhundrede blev mange af disse Humlehaver lagt øde af Fjenderne. Dog hørte der endnu i 1695, ifølge Grund- taksten af d. A., 95 Humlehaver til Vejle By. Efter Reformationstidens Uroligheder havde Vejle som andre danske Byer Fred i Hundiede Aar. Men for Ildebrande og Pest blev man ikke forskaanet, selv om dei ellers var Fred og Ro i Landet, og naar der i Optegnelserne kun mældes om een Pest i denne Periode, nemlig om Pesten i 1584, maa man ikke tro, at det var den eneste, der hjemsøgte Byen. Den optegnes kun, fordi det var den strengeste, — den bortrev 500 Mennesker, sikkert en betydelig Del af Byens Befolkning, der 1625 sattes til omtrent 1300 Sjæle. Men med 1627 var det forbi med de lykkelige og fre- delige Tider. Først kom Kongens egne hvervede Tropper og dernæst de Kejserlige. De første hærgede og plyndrede som om de var i et fjendtligt Land, og Indbyg- gerne flygtede i Hobetal ud i Skovene og skjulte sig. Men da Kongens Tropper trak væk, kom de Kejserlige, og de slog sig ned i Byen og lagde sig til Borgerleje. De tog sig paa at befæste Byen, omdannede baade Raadhuset, det gamle Sortebrødre- kloster, og Kirken, til Kasteller »med Volde, Grave og Pallisader«. I den Anledning blev den gamle Skolebygning, hvor der skulde bygges en Skanse, og andre Huse, der at strategiske Grunde laa i Vejen, sløjfet med Jorden. Under denne Krig blev ikke mindre end 200 Gaarde og Huse i Byen »nedderbrudt, brændt og øde«. I hele