De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

VEJLE I DEN NYERE TID 15 Gader var Husene nedbrudt, Broen over Sønderaa var saa ødelagt, at man kun med Besvær kunde køre over den, Porthusene var nedbrudt, Kirken og Raadhuset saa ilde medtagne, at de næsten var faldefærdige. En Anmærkning i Byens Tingbog af 1632 om Borgmesteren Jens Bertelsens Gaard er i al sin Korthed meget oplysende om Borgernes Kaar i disse trange Tider: »Jens Bertilszens gaard bleff nederhuggen og nederbrødt af finderne, fordi att han icke vilde den forfrie med pendinge eller prouiant i nogen maade«. Vejle var næppe begyndt at komme til Kræfter efter de kejserlige Troppers lange Besøg, før nye Ulykker brød ind over Byen. I December 1643 faldt Tor- stenson ind i Lan- VEJLES GL. RAADHUS det, og i Begyndel- sen af 1644 rykkede Svenskerne ind i Vejle. Atter blev Raadhuset befæstet og adskillige Huse revet ned omkring det, og for yderligere at sikre sig, gravede Svenskerne et Vand- løb, den saakaldte Midteraa, omkring den højeste og æld- ste Del af Byen. Mange af Indbyg- gerne flygtede fra Byen og lod Gods og Ejendom i Stik- ken som et let Bytte for de graadige Fjender. Det synes næsten, som om der kun er bleven 54 Borgere tilbage til at bære den af Fjenderne udskrevne haarde Brandskatning. Af disse havde. 1 mistet 2,500 Rdl. 2 mistet 600 Rdl. 1 — 1,400 » 2 — 500 » 2 — 1,000 » 10 — 400 » 1 — 900 » 9 — 300 » 4 - 700 » 10 — 200 » og 12 havde mistet mindre Summer under 200 Rdl. Torstenson trak sig i Løbet af Forsommeren Syd paa igen, men kun for at blive afløst af Wrangel, der næppe har undladt at aflægge Vejle et Besøg paa sine Marcher Nord og Syd paa langs Østkysten. Da Fjenderne var borte, kom der Ind- kvartering af kongelige danske Tropper, som tyngede haardt paa den udsugede Be- folkning. Og da Borgerne endelig blev fritaget for Indkvarteringen, maatte de drage til Frederiksodde, livor siden Fredericia blev anlagt, og gøre Skansearbejde »een Gang endogsaa 14 Dage i Træk med 6 Vogne hver Dag«, og dertil levere Proviant til de Soldater, som laa i Skansen.