De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 VEJLE I DEN NYERE TID Om Vejle By efter Krigen hedder det i en Synsforretning af 1645, at baade Raadhuset og Porthusene krævede betydelige og kostbare Istandsættelser, og »at den fjerde Part af Byen laa øde tillige med det, som tilforn i den kejserlige Krig var bleven ruineret«. Atter gik der nogle Aar, hvor Byen langsomt begyndte at komme til Hægterne paa ny. Saa trak der et nyt Uvejr op, mere truende med Ødelæggelse end noget af dem, der hidtil havde hærget Byen. Frederik III. drømte om at gøre den nye By inden for Skansen paa Frederiksodde til en stor By, maaske endog til Landets Ho- ved- og Residensstad, og meddelte Vejles Borgmestre og Raad, at han agtede at »Hytte Sejladsen fra Vejle til Frederiksodde, eftersom Vejle var en aaben By og i sidste Krig havde været Fjenderne til megen Nytte«. Med andre Ord, han agtede at nedlægge Vejle som Købstad. Men Vejle Borgere satte sig med Hænder og Fødder mod en saadan Plan, henviste til deres af Frederik III. selv og saa mange frem- farne Konger i Danmark bekræftede Privilegier, til alle de Ulykker, der havde ramt Byen under Krigene, til Borgerskabets Tab og Forarmelse og til alt det Arbejde og alle de Udgifter, som var bleven dem paabyrdede i Anledning af Skanseanlægene paa Frederiksodde o. s. v. o. s. v., at Planen blev stillet i Bero og Vejle By beholdt sine gamle Privilegier. Foreløbig saae det ikke ud til, at den skulde have nogen Glæde af dem. Ti fra Slutningen af December 1657 til Oktober 1658 var Byen paa ny i Fjendevold og fra 1658 var den besat af polske og brandeiiborgske Tropper; de kom som vore For- bundsfæller, men optraadte med en langt større Vildskab og Grusomhed end selve Fjenden og som satte saa dybe Spor hos den ulykkelige Befolkning, at Minderne derom endnu er lyslevende paa Egnen. For at gøre Maalet fuldt paa Byens Ulykker og Trængsler udbrød der en vold- som Pest, der hærgede Land og By og angreb Fjender og Venner det meste af Sommeren 1659. Da Freden var bleven sluttet 1660 var der heller ikke meget mere tilbage af Vejle By — kun 29 Gaarde og Huse stod endnu, men i en ynkelig Forfatning, og som oftest ubeboede. »Byen er næsten bleven øde og ganske ruineret og Folkene mestendels bortkomne og hendøde, som vemodigen er at beklage«. Folk flyttede under Krigen bort fra Byen og fra Polakkernes og Brandenborgernes Raseri, og efter at Freden var sluttet flyttede de ud paa Landet for om muligt at bjærge Føden under mindre trykkende Forhold end i Byen med dens Indkvartering og Skatter og Byrder. 1672 talte Vejle By kun 712 Indbyggere. Og ved Forordningen af 1682 blev Vejle regnet med til de Smaabyer, der uden Skade kunde undvære Borg- mestre. Krigens Følger lod sig mærke længe efter. I deres graadige Søgen efter Bytte havde Polakkerne ledet Vandet bort fra en lille Sø oppe mellem de høje Bakker, i hvilken de troede, at Vejle Borgere havde nedsænket deres Skatte og Kostbarheder. Da Vandet strømmede ned, førte det en Masse Sand med sig, som skylledes ud over en Mængde af Humlehaverne, der blev ødelagt ved denne Lejlighed, og tillige ud i »Dybet«, saa ingen Fartøjer eller Baade kunde lægge ind til Bolværk mere. Al Han- del ad Søvejen var dermed standset, og Byen kom kun langsomt til Kræfter. Hvor langsomt vil man forstaa, naar man hører, at der i 1793 endnu kun var 109 Gaarde og Huse, altsaa langt færre end der havde været, inden de fjendtlige Indfald tog deres Begyndelse i 1627.