De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

VEJLE I DEN NYERE TID 17 Byens Vækst blev for en Del yderligere standset ved de to store Ildebrande, der hærgede den i 1739 og 1786 — ved den sidste, der var forudsagt — fortæller Sagnet —- otte Dage i Forvejen af en sindssyg Pige, som selv indebrændte — lagdes Nørre- gade, eller mere end en Trediedel af hele Byen, i Aske. Da den lærde Skole paa Grund af Byens Ringhed blev meget lidt søgt, led den 1739 samme Skæbne som Latinskolerne i en Række danske Købstæder og blev nedlagt. I Hundredaaret 1672— 1779 steg Indbyggerantallet med omtrent 200, til 950, i 1801 til 1310, i 1840 til 2705 og i 1890 til 9015. PARTI FRA TORVEGADE (NU DELVIS OMBYGGET) Vejles Borgerskab talte i 1794 3 privilegerede Borgere, 1 Apoteker, 1 Farver og 1 Gæstgiver. Dertil 7 Købmænd, 4 »Kunstnere«, nemlig 2 Guldsmede, 1 Urmager og 1 Maler. Den havde 5 sluttede Lav, Skræddernes med 7 Mestre, Skomagernes med 9, Smedenes med 4 og Baadførenes med 7. Det sidste er et gammelt Lav og kan føres tilbage saa langt som til 1512. Uden for Lav var der i Byen 1 Bogbinder, 2 Sadelmagere, 3 Bagere, 2 Felberedere, 1 Handskemager, 1 Gørtler, 1 Hattemager, 2 Kobbersmede, 3 Murmestre, 2 Pottemagere, 4 Snedkere, 3 Tømmermestre, 1 Glar- mester og 1 Parykmager. Hvor mange der ernærede sig af Ølbryggeri, Brændevins- brænderi og Værtshushold, er ikke opgivet, men det var sikkert her som i andre danske Byer uforholdsmæssig mange. Ved Siden af disse smaa Haandværk, som næppe fandt Afsætning uden for Byen og dens Opland, var der allerede da begyndt nogen Fabrikvirksomhed i Vejle.