De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

MIDDELALDEREN 1 muligt endnu en Erindring om, at Byens Beboere i den ældste Tid midlertidigt har søgt Tilflugt her oppe, naar fjendtlige Skibe nærmede sig Byen. Det har saaledes muligvis fundet Sted i Sommeren 1048. I dette Aar lagde, som Snorre Sturleson fortæller, Harald Haarderaade med sine Skibe ind i Godnarfjord. Og medens han laa her, morede han sig blandt andet med Skjaldekunst og digtede en Sang om, at hans Skibe nu laa for Anker i Godnarfirdi, men næste Aar skulde han nok komme længere Syd paa med dem. Han var nemlig paa Hærtog og plyndrede paa de danske Kyster, og efter Digtets Ord at dømme, maa han jo antages at have KØBMANDSGAARD FRA 1643 PAA STOREGADE begyndt Nord fra. Navnet Randers Fjord var saaledes endnu ikke til. Fjorden kaldtes efter det store Vandløb, der løb ud i den, Gudenfjord, med andre Ord: Randers By var endnu saa ubetydelig, saa lidet kendt som Søstad, at den endnu ikke havde givet Navn til Fjorden. Men der kan næppe være Tvivl om, at den har været til. En gammel Beretning, der næppe helt kan forkastes, siger, at omtrent 1040 blev den første Kirke bygget i Randers, og at den blev opført af engelske Byg- mestre. Naar man erindrer, hvor stor en Paavirkning fra England vort Fædreland var Genstand for i hint Tidsrum, lyder det ikke helt urimeligt. Og ganske faa Aar senere har Byen naaet en saadan Anseelse, at den bliver Møntsted. Som Midtpunkt for historiske Begivenheder nævnes Randers først 1086. Tidligt paa Sommeren havde Vendelboerne rejst sig mod Knud den Hellige, og var under Anførsel af hans Farbroder Asbjørn Jarl draget Syd paa, efter den flygtende Konge.