De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

8 RANDERS I Randers gjorde de holdt i nogle Dage, medens kongsfjendske Bønder strømmede til dem fra hele Jylland. Fra Randers gik Bondehæren paa mange Skibe, som det hedder, til Fyn, og deraf tør man vist slutte, at der endnu ikke har været nogen Bro over Guden ved Randers By. Under Erik Ejegod var Randers atter Møntsted ligesom under Borgerkrigen ved Aarhundredets Midte. Og nu kommer den atter til at spille en Rolle i Historien, idet en Række mindre Kampe, der indledede den store Afgørelse mellem Kongerne Svend og Valdemar i Efteraaret 1157 paa Gratehede, udkæmpedes i Nærheden af Randers. Straks efter at være bleven hyldet paa Viborg Ting var Valdemar draget til Randers, og samlede der sine Mænd, medens Esbern Snare som Spejder stadig holdt ham underrettet om Svends Bevægelser. Da Svend Nordvest fra nærmede sig Byen, gik Valdemar over Aaen og lod Broen bryde af, saa snart Esbern vel var kommen over. »Da Svend nu ikke kunde komme over Aaen,« og Valdemar ikke vilde gaa imod ham, eftersom han ikke mente at have Stridskræfter nok til at ind- lade sig paa en Kamp, »besatte de raskeste af de unge Krigere paa egen Haand de Brostumper, der var bleven staaende paa bægge Sider af Aaen, og kæmpede med Spyd og Pile, hvorved de gav store Prøver paa Tapperhed. Ti da de ikke kunde komme til at gaa hinanden paa Livet, kunde de i deres ungdommelige Kaadhed ikke dy sig for at slaas med hinanden paa en lempeligere Maade.« Valdemar den Store synes at have opholdt sig en Del i Randers og maa an- tages at have haft en Gaard eller en Borg der paa Stedet. I alt Fald omtales der en Kongsgaard i Randers omtrent 1170, da den norske Jarl, Erling Skakke, mødtes med ham i Randers. Kong Valdemar havde hjulpet hans Søn Magnus paa Tronen i Norge; Erling havde til Gengæld tilsagt ham Herredømmet over Landskabet Viken og søgte nu i den Anledning Kong Valdemar i Randers. Han var ikke ukendt i disse Farvande; ti kun tre Aar i Forvejen havde han tillige med Orm Kongs- broder hærget paa Danmarks Kyster og slaaet den jydske Ledingsflaade ved Dyrsaa. Derpaa havde de plyndret og brændt Grenaa, og var saa sejlet til København, — der ved denne Lejlighed nævnes første Gang i Historien — og blev kun ved Absalons Nærværelse hindret i ogsaa at ødelægge den. Nu sejlede Erling fra Viken over til Randers, lagde til Land, gjorde sit Skib fast og gik selv tolvte op til Kongsgaarden, hvor Kongen netop sad til Bords med sine Mænd. Nordmændene havde Stormhatte under deres Kabudser og Sværd under deres Kapper, lod sig mælde og kom ind i Hallen, hvor Kongen sad i Højsædet og havde firsindstyve Mand hos sig. Sagaen fortæller, at de alle var ubevæbnede, hvilket lyder ret utro- ligt, men derved bliver det muligt for Erling Skakke at vise, hvilken rask Karl han ér. Han gik frem for Højsædet og forlangte, sandsynligvis med sine Bedrifter for tre Aar siden i frisk Minde, Fred for sig og sine Folk »baade her og til Hjemfærd.« »Er Du der, Erling!« lød Kongens forundrede Svar, og saa lovede han dem Fred og Sikkerhed. »Folk, som kommer til Møde med mig, gør jeg ikke noget ondt.« Hvorpaa Jarlen kyssede Kongens Haand og gik ud og ned til sit Skib. Ifølge den Forbindelse, der var mellem Valdemar den Store og Randers, maa det snarere antages, at han er den Kong Valdemar, der gav Byen Jurisdiktionsret i alle Voldssager inden for dens Wibols pali, det vil sige dens Skelpæle, end Valdemar Sejr, hvem dette Privilegium ellers tilskrives. Den her omtalte Kongsgaard er muligvis gaaet til Grunde i den eller de Ilde-