De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

MIDDELALDEREN 9 biande, der hærgede Byen i Krigen mellem Erik Plovpenning og hans Broder, Her- tug Abel, enten det nu var 1244 eller 1247 eller maaske bægge Aar. Under Krigen har den været besat af Abel. Byen selv har oprindelig næppe været befæstet, og efter Kongsgaardens Ødelæggelse har den sikkert ikke længer haft noget Værn, ’ saa den har været en ganske aaben By, da den holstenske Grev Geert i 1340 lagde sig ind i Byen med 4000 Mand, — en Irediedel af den Hær, som han havde ført op i Jylland for at tvinge Jyderne til Lydighed mod det holstenske Herredømme. »Hans Fjender veg, hvorhen de kunde,« hedder det i en gammel Krønike, og Rygtet gik, at det var hans Agt at udrydde den jydske Adel og dele Landet ud til sine tyske Mænd’ Hvor Grev Geert boede i Randers, vides ikke. Kun saa meget kan man sige, at dei i Næi heden af hans Bolig laa et Stenhus, og at den uden Tvivl har været i Nærheden af Sønderport, og har ligget paa Byens Hovedgade. I det nævnte Stenhus samledes kort efter Nytænding, paa en Tid altsaa da Natten var mørkest, sent Lørdag Aften 31. Marts 1340 en lille Skare danske Mænd, 47 i alt, under An- førsel af den jydske Adelsmand Niels Ebbesen. Jyllands Plageaand var lige kommet sig efter en svær Sygdom, som de Danske havde haabet skulde skille ham ved Livet j dette Haab var ikke gaaet i Opfyldelse, og saa havde de 47 med Haand og Mund lovet hinanden at fælde ham og befri sig selv og deres Landsmænd for deres frygte- lige fjende. De havde ikke haft vanskeligt ved at liste sig ind i Byen, og hvem der havde spurgt, havde de svaret, at de var Vagter for den sovende Hær. Ved første Hanegal, en halvanden Time efter Midnat, gjorde de rede til Opbrud. Ved samme Tid var Greven staaet op og havde læst sine Tider, som det hed, tillige med sin Kapellan, det vil sige, havde bedt den for Gejstligheden og andre fromme Mænd, der mere eller mindre underkastede sig de kanoniske Regler, anordnede Morgenbøn, Matutinaen. Og derefter havde han atter lagt sig. Men næppe var dette sket, før han blev vækket ved Bulder og Larm udenfor. Han fik lige Tid til at springe til Vinduet og raabe om Hjælp, men i samme Øjeblik brød Niels Ebbesen, der paa gammel Vis havde undsagt Grev Geert og erklæret ham Fejde, ind med sine Mænd og dræbte ham og dem, der ilede ham til Hjælp. Hvorledes Niels Ebbesen trak sig ud af den brændende By, rørte sine Trommer for at vedgaa sin Daad og lykkelig slap over Randers Bro, der blev kastet af efter ham, er kendt af hvert Barn i Danmark og skal ikke gentages her. Derimod skal det fortælles, at Jyderne, der ikke havde villet finde sig i den gamle holstenske Greves Haardhed, heller ikke var til Sinds at bøje Nakken under den unge, danske Konges strenge Fordringer. Og Valdemar Atterdag maatte, for at hævde sit Herre- dømme mellem de trodsige Jyder, lægge en fast Borg i Randers som Støtte for sin Magt. Det er sandsynligvis af denne Borg man har fundet Murrester i Nørregade, tæt ved Fabrikstræde, der syntes at hidrøre fra et meget svært, firkantet Taarn. Og det Navn, som dette Taarn bar, da det i en senere, vistnok meget forringet Skik- kelse blev benyttet som Forsvarstaarn ved den nordre Indkørsel til Byen, Nørre- baand, tør sikkert antages at stamme fra Valdemar Atterdags Tid, da Borgen blev anlagt som en 1 vangborg, der skulde »lægge Baand« paa Nørrejydernes Trodsighed og oprørske Lyster. Sagnet fortæller, at Kongen benyttede Stenene fra elleve Landsbykirker til sin nye Borg i Randers. Netop paa den Tid, efter den sorte Døds frygtelige Hærg- ninger, fandtes der mange Landsbykirker, der stod tomme i Danmark. Og Sagnet