De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

10 RANDERS synes at finde Bekræftelse i de Fund, man gjorde i 1873, idet der nemlig viste sig hugne Granitsten fra romanske Bygninger, uden Tvivl fra romanske Kirkebygninger, imellem Grundstenene i ovennævnte Fund. Valdemar Atterdags haarde Skattepaalæg bragte Jyderne til at rejse sig imod ham, og 1357 blev hans nys opførte Borg i Randers erobret af de oprørske jyske Adels- mænd. Det synes, som om disse straks efter at have gjort sig til Herrer over Byen har ladet denne befæste, om dette ikke er gjort af Kongen selv, og saaledes at Randershus har udgjort en Del af Befæstningen. Da Kongen i 1359 kom for Byen GAARDINTERIØR FRA EN KØBMANDSGAARD I RANDERS, BYGGET 1643 med en Hær, maatte han begynde en Belejring af den, »rettende Skyts, Bukke og Blider rundt om,« som der staar i Krøniken. Men de Belejrede gjorde Udfald og stak Kongens Lejr i Brand. Byen og Borgen synes dog snart at være kommen i Kongens Besiddelse. Om denne ældste Befæstning omkring Randers vides kun lidet. Der tales om en yderste og en inderste Grav, om Porte og Broer, og der synes tillige at være Tale om en Ringmur, men man veed end ikke med Bestemthed, hvor disse For- svarsværker har ligget. Sandsynligheden taler dog for, at den nyere Befæstning, som Christian III. lod lægge omkring Byen, har været anlagt i alt Fald til Dels paa de gamles Værkers Plads, saaledes at Gaderne Vestergrave og Østergrave endnu i vore Dage angiver Byens Udstrækning mod Vest og Øst og Voldgaderne og Nørre- grave mod Nord.