De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

MIDDELALDEREN 11 Det middelalderlige Randers var da ikke nogen meget anselig By i Udstrækning, og mindre anselig blev den ved, at Bebyggelsen, som i alle vore Byer i Middel- alderen, var meget spredt. Tilmed laa der to Klostre inde i selve Byen, som med deres Bygninger, Abild- gaarde og Tofter indtog en betydelig Plads. Af disse nlw Vor Frue Kloster, anlagt ved Midten af det XII. Aarhundrede, det ældste. Det laa ved det nuværende Raadhustorv og var et Nonnekloster for Nonner af Benedik- tinerordenen, men alle- rede tidligt i det XV. Aar- hundrede omtales det som værende i Forfald og Tilbagegang. Medens Klosterkirken, Vor Frue Kirke, i 1428 blev Sogne- kirke for Randers By, blev Klostret selv ophævet i 1451. Ved Reformations- tiden var ogsaa Kirken saa brøstfældig, at den O’ ikke længer kunde be- nyttes. I 1529 fik Bor- gerne Tilladelse til at rive den ned, og en Snes Aar senere, godt og vel, var den forsvunden. Ved Siden af Vor Frue Kloster var Helligaands- klostret i alt Fald i sin Be- gyndelse en meget beske- den Stiftelse, idet det nem- lig oprindelig kun har væ- ret en borgerlig Hospitals- stiftelse som de smaa Hel- liggæsthuse, der fandtes i PARTI AF VESTERGRAVE saa mange af vore Købstæder, og som — uden maaske direkte at staa i Forbindelse med Helligaandsordenen — lagde Vægt paa de samme Barmhjertighedsgerninger som denne. Helligaandshusene aabnede gæstfrit deres Døre for fattige Rejsende, for Kvinder i Barnsnød, for Hittebørn, for Syge og Elendige, og der var i Reglen et Helligaandskapel forbundet med dem. I Slutningen af det XV. Aarhundrede kom Helligaandshuset imidlertid til at virke under større Forhold, idet Kong Hans 1489 skænkede det den