De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

12 RANDERS gamle, paa den Tid vistnok meget forfaldne St. Mortenskirke, mod at der her i al Evighed skulde læses en Messe hver Uge for ham og hans Slægt. Samtidig blev Stiftelsen omdannet til et Helligaandskloster med det oprindelige Moderkloster i Rom som Forbillede og blev fra nu af rigelig betænkt med Gaver. Den gamle St. Mortenskirke, vistnok en romansk Granitkirke, blev revet ned, og den nuværende gotiske Murstenskirke blev rejst i nær Forbindelse med det Nord for Kirken lig- gende Helligaandskloster, af hvilket det nylig restaurerede Helligaandshus antages at være en sidste Levning. Ved Reformationen gik Kirken over til Byen, idet den 1529 blev Sognekirke i Stedet for Vor Frue Kirke. Klosteret blev som et alminde- ligt Fattig- og Sygehus lagt ind under den verdslige Øvriglied og maatte afstaa sine Jordegodser til Hospitalet i Aarhus, hvorhen ogsaa de Syge blev flyttet Da der senere i 1558 oprettedes et eget Hospital i Randers, som eksisterer endnu, kom det gamle Hospitalsgods dog tilbage til Byen. Umiddelbart uden for Byens Østerport anlagdes Graabrødreklostret, der blev stiftet 1235. I 1530 skænkede Kongen det til Rigshofmesteren, Mogens Gjøe, der gav Kir- ken til Byen og den lutherske Præst, og efter hvis Død 1544 Klostret kom tilbage til Kronen. Faa Aar senere lod Kongen Klosterbygningerne omdanne til det konge- lige Slot Randersgaard eller, som det hyppigere kaldtes, Dronningborg. Foruden de tre nævnte Klosterkirker havde Randers endnu en fjerde Kirke inden for sine Mure og Grave, nemlig St. Clemens Kirke, der laa imellem Taarn- gyde, Middelgade og Brødregade, og som blev nedrevet 1540. Taarnet blev dog længe staaende; det blev først revet ned i Tiden 1724—1736. Efter dette St. Clemens Taarn har Taarngyde Navn. Oppe paa den nordlige Side af Torvet stod lige til 1795 et andet Kirketaarn, nemlig St. Peders Taarn, der almindelig holdes for at være en sidste Levning af en St. Pederskirke, der skal være nedrevet samtidig med Vor Frue Kirke. Der synes at være adskilligt, der taler for, at denne St. Peders Kirke er den samme som Vor Frue Kloster Kirke, der laa i dens umiddelbare Nærhed. Umiddelbart Nord for Byen uden for Nørreport laa paa St. Laurentii Bakke en lille Kirke af samme Navn; den blev ligeledes revet ned efter Reformationen. Kirketaarnene i en By kan i Reglen betragtes som de synlige Udtryk for dens Størrelse og Betydning. Om Borgerskabets Udvikling vidner Gilderne. I den Ret- ning var Randers ganske vel forsynet. Guds Legems Lav eller Papegøjegildet var Købmændenes Gilde, og sandsynligvis har her lige som andetsteds ingen kunnet være Handlende i Byen uden at være Medlem af dette Gilde. Desuden fandtes et Hellig Knuds Gilde, et Hellig Kors Lav, hvis daglige Messe holdtes i Graabrødre Kirke og et St. Barbara Gilde, der optog baade Mænd og Kvinder, og hvis Medlem- mer 1479 gik ind i Graabrødrenes Broderskab. For Gejstligheden alene var der de to Præstegilder, St. Cathrine eller det store Præstegilde og Vor Frue eller det lille Præstegilde. Om det var det stærke Randers 01, Burøllet, om hvilket mere siden, der var Skyld i, at det ogsaa kunde hænde Gildesøstrene at faa en Taar over Tør- sten, skal vi lade usagt, men den endnu bevarede Gildeskraa for Købsvendenes Gilder har ikke blot Bestemmelser for den Broder, men ogsaa for den Søster, som af Drukkenskab spyr i Gildehus eller Gaard eller gør Husbonden, Husfruen eller Hjonet — det vil sige Tjenestefolkene — nogen Umag eller Ulejlighed. Hvis vi havde været saa heldige endnu at have Navnelisten over Brødrene i