De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

■ «g CARL HANSEN & SØN p imod Slutningen af første Halvdel af det byerne — og da særlig de jydske — løst sig 19. ud Aarhundrede havde Provins- af Afhængighedsforholdet til Kjøbenhavn og gennem Forbindelsen med Hamborg og Lübeck lært, hvad det egentlig vilde sige at drive Forretning. Vel blev denne Forbindelse til Dels sprængt ved Treaarskrigen, men Købstæderne havde imidlertid faaet en Købmandsstand, og under den økonomiske Blomstringsperiode, der nu fulgte, udfoldede Næ- ringslivet sig frit og fro- digt. Handelsflaaden øge- des, i Bod og bag Disk smedede Flid og Paapasse- lighed lidt efter lidt Vel- stand, og efterhaanden som de moderne Samfærdsels- midler kom til, fandt Vindskibeligheden ny Vej. Det var midt i denne Overgangs-og Blomstrings- periode, at den Vejle Skip- per. Lars Hansen kom i Tanker om, at nu havde han han FREDERIK HANSEN han sejlet nok; nu vilde i Land og være Køb- Tider et anseligt Antal mand. Og den 10. Januar 1857 aabnede han saa en Forretning med Brænde — det laa nu saa nær for denne Skovegn — samt med Kul, Korn og andre Sager. Lars Hansen maa have haft en ligesaa hel- dig Haand til Købmands- handel som til at holde paa en Rorpind med, thi saa beskedent end Forret- ningen var begyndt, blom- strede den hurtigt frem, og snart havde han en meget betydelig Virksom- hed med Import og Eks- port af Korn, Kul og Brænde, og tillige drev Sejlskibe i Søen. Skibsrhederi og havde til Det var endnu, før Telegraf, Jærnbaner og Dampskibe, hele det moderne Kom- munikationsapparat, var blevet af nogen Betydning for det daglige Liv, men Lars Hansen forstod Værdien af den hurtige Forbindelse og havde en Tid i sin Tjeneste tre Ryttere, der var stationerede henholdsvis i Bremen, Lübeck og Flensborg, og som var nøje instruerede i Stafettjeneste. Saasnart der var Svingninger i Korn- markedet, traadte dette private Underretningsvæsen i Virksomhed, og Lars Hansen havde sin Underretning, et Par Dage førend den langsomme Diligence bragte Posten frem til Konkurrenterne. Intet Under, at Lars Hansen i Aarenes Løb blev en velstaaende Mand, og at han ved sin Død, der indtraf den 16. Maj 1873, kunde efterlade sin Søn Carl en god og vel funderet Forretning. Imidlertid var ved denne Tid Egnen om Vejlefjord bleven »opdaget«; Englæn- derne havde anlagt den jydske Længdebane, og der var ligesom bleven aabnet Adgang til et Paradis af landskabelig Skønhed. En Del af dette Paradis tilhørte Gaardejer Ole Nielsen, og selv om han var »Indfødt«, havde han baade Forstand paa og Kærlighed til den Skønhedens Gave, Naturen saa gavmildt havde skænket hans Egn,