De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

18 ESBJERG var meget vellykket, blev omtalt i de fleste af Landets Blade, og ved samme Lejlig- hed blev Esbjergs Historie fortalt i korte Træk. Dette virkede som en vældig Re- klame for Byen, thi det var første Gang, at Publikum fik denne usædvanlige Udvik- ling klart og tydeligt fremstillet, og for en Gangs Skyld havde man lagt den skeptiske Mine af og ikke sparet paa Ros og Anerkendelse. For Byen selv var Festen Skellet mellem gammelt og nyt, — den oversete, landsbyagtige Tilværelse var nu et tilbage- lagt Stadium, man følte sig voksen og selvstændig, og i Tro til, at Esbjerg havde Lykken med sig, saa man fremad med ungt Mod og Fortrøstning til at tage fat paa BYEN, SET FRA HAVNEN 1876 de foreliggende Opgaver. Men det kunde ogsaa nok gøres nødig, thi de var meget store. Skøndt Esbjerg nemlig i Størrelse forlængst havde overfløjet Nabobyerne, saa havde den dog hverken Brolægning, Kloaker, Gadebelysning af Betydning eller Vandværk, og dens Skolevæsen var forsømt. Den hidtil eksisterende Kommune havde hverken villet eller kunnet løse disse Opgaver, — til Gadebelysning gav man f. Eks. sidst i 80’erne Esbjerg 25 Kr. aarlig! Nu tog det nye Sogneraad og Byens Borgere imidlertid fat med overordentlig stor Iver. En længe opstemt Virksomhedstrang fik nu Luft, og det blev en Æressag for Byens Børn, at deres Sager var i fuldt saa god Orden som i enhver anden By. Ved Adskillelsen blev der ganske vist ikke Tale om det Tilskud, som man trængte saa haardt til og ofte havde bedt om; derimod fik man i 1896 et nogenlunde billigt Statslaan paa 350,000 Kr. (472 pCt, deraf 32/s pCt. Rente), som blev brugt til Kloaker,