De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYEN 17 som var tilflyttet fra Amtskommunen og henholdsvis 40 pCt. og 49 pCt. fra det øvrige Land og det for største Delen meget fattige Folk! Der har dog ikke fra Amtets Side, og derfor heller ikke fra Statens, været mindste Anerkendelse af dette Forhold, og derfor vendte man atter og atter det døve Øre til, naar Esbjerg bad om Hjælp, skøndt Herredskontoret, som havde Vanskelighederne paa nært Hold, anbefalede det Gang efter Gang. Og da man havde sat sig fast i den Opfattelse, at Landkommunens Støtte var aldeles nødvendig for Esbjerg, saa vilde man heller ikke bevilge Adskillel- sen. Børst da Esbjerg 1891 fik Flertal i Sogneraadet, og der saaledes var Udsigt til, at KONGENS FØRSTE BESØG I ESBJERG (1875) den fortsatte Forbindelse kunde blive til Skade for Landkommimen, begyndte Amts- raadet at blive opmærksom; det anbefalede nu ivrig Sagen, og 29. Juli 1893 gav Ministeriet Tilladelse til, at Esbjerg maatte være selvstændig So^nekommune fra 1. lanuar 1894 at regne. Da havde Byen 6400 Indbyggere, den øvrige Del af Kom- munen havde c. 1600! — Reformen var forøvrigt paa flere Maader forberedt, idet Esbjerg f. Eks. fra 1888 havde sin egen Politivedtægt, fra 1891 var et eget Sognefoged- distrikt, fra 31. Oktober 1890 et eget Kirkesogn (Kirken dog bygget allerede 1887) med egen Præst (fra 29. Januar 1891, da Byen havde 4500 Indbyggere!). Fra 1. April 1893 var endvidere Skads Herreds Kontor flyttet til Esbjerg (Herredsfoged Jespersen). Esbjerg som selvstændig Sognekommune 1894—98. En Maanedstid før Ministeriet gav sit Minde til Adskillelsen, fra 28. Juni til 2. Juli, havde Esbjerg fejret sit 25 Aars Jubilæum i Forbindelse med en stor Haandværkerfest. Kongen, Kronprinsen og Estrup (den sidste var jo næsten Byens Fader) var tilstede som Æresgæster. Festen, som