De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

 ESBJERG tillid til Udviklingsmulighederne er da ikke saa uforstaaelig, naar der er Tale om Folk i Almindelighed. De Forretninger og Industrier af Betydning, som kom frem i disse Aar, er derfor heller ikke mange: Mads Jørgensens Manufakturforretning, stiftet 1871, Dahis Skibsværft fra 1872, Møllers og Poulsens Jærnstøberi fra 1876, Brinchs Klædefabrik fra 1876 og et Par Teglværker er de vigtigste. Kampen for kommunal Selvstændig hed 1885—93. Tidligt kom Vanskeligheden ved at styre en forholdsvis stærkt voksende By som Esbjerg, der tilmed havde ringe Rod i Oplandet, sammen med Landkommunen: Jerne Sogn, hvori Esbjerg ligger, og DE FØRSTE HUSE I ESBJERG Skads Sogn. Fattig-, Skole- og Vej udgifterne maatte nødvendigt blive store, og da den fattige By ikke selv kunde afholde dem, saa maatte den øvrige Kommune træde til. Ganske vist gjorde Sogneraadet, hvis Flertal lige til 1891 var valgt af Landkom- munen, ikke mere for Esbjerg, end det var haardt nødt til, hvorfor ogsaa de om- talte Ting blev skammelig forsømte; men noget maatte man dog spæde til, og navnlig blev der et stærkt øget Arbejde med at faa fattige og syge hjemsendt, afholdte Ud- gifter refunderet o. s. v., og snart rejste der sig ogsaa en permanent Strid om Skole- og Vejspørgsmaalet i Esbjerg. Fra begge Sider kom da tidligt det Ønske frem, dog først 1885 med nogen Vægt, at Esbjerg blev en Kommune for sig, imod at Staten og Amtet gav et aarligt Tilskud til Byens Kasse, — en Fordring, som ikke var urime- lig under disse Forhold: hele Egnen var fattig, det var Statens Havneanlæg, som var Skyld i, at Byen kom frem, og 1885 var der 30 pCt. af Befolkningen, 1894 27 pCt.,