De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

20 ESBJERG res ud fra denne ene Aarsag, Jubilæumsreklamen spiller ogsaa en Rolle, men det vilde dog have formildet Krisen betydeligt og været heldigt for Byen, om de omtalte Arbejder var blevet fordelt over et længere Tidsrum, — om man f. Eks. havde ventet nogle Aar med Vand- og Gasværket. Saa vilde den kommunale Skattebyrde heller ikke være steget til den usædvanlige Højde, som nu har været Tilfældet. Men foreløbig gik alt godt og vel. Der byggedes og handledes og spekuleredes — især i Jord. Jordhandelen og Jordspekulationen samler Interessen i hine Aar, og »Jordgrossereren« er, om ikke just den mest agtede, saa dog den mest respek- KONGENS ANDET BESØG I ESBJERG, JUBILÆET (1893) terede Mand. Han tjener en Formue, mens andre tjener en lumpen Krone, Bladene omtaler hans Handeler uden at vove at tage til Orde mod det usunde deri, og til- sidst bliver Jordtørsten en Epidemi, og det er ikke de hjemmehørende, eller dem, der er vant til Byforhold, den angriber h'aardest, men stakkels Bønder, som sælger deres Gaarde eller bytter dem bort for Jord i Esbjerg, — i begge Tilfælde saare ofte for helt eller delvis at miste, hvad de ved mange Aars Stræbsomhed og Flid har sparet sammen. Det var i de sidste Maaneder af 1895 og de første af 1896, at det især gik løs, daglig var der lange Lister i Bladene over Jordkøb og Salg. Siden faldt man lidt efter lidt tilbage til nogenlunde normale Tilstande; men den Dag i Dag ses Sporene: De alt i alt flere Mil lange Gader med klingende Navne, som i 1896 blev stukket ud, er vel for en stor Del forsvundne, men store, tomme Plad- ser ligger inde midt i Byen, og langt udenfor dens Grænser ligger smaa For-