De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BYEN 21 da ogsaa Følgen af den forcerede Udvikling. Mens Befolk- ESBJERG 1906 stæder, thi kun der kunde mindre bemidlede dengang købe Jord eller faa Raad at leje Bolig. Da Reaktionen kom og de offentlige Arbejder efterhaanden holdt op, begge Dele i Løbet af Aaret 1897, kom der en trist Tid for Esbjerg. At det gik ud over en stor Del af Jordspekulanterne og dem, der, med eller uden Hensigt, paa anden Maade havde været med at forcere Udviklingen, var der intet at sige til. Værre var det, at mange Detailhandlere og Smaahaandværkere, som var lokket hid i de gode Aar, nu enten gik fallit eller førte en kummerlig og fortrykt Tilværelse i de følgende Aar, mange Arbejderfamilier og især en Mængde ugifte Mennesker rejste bort. En lang Stilstandsperiode blev ningen fra Juli 1893 til November 1896 steg fra 6400 til 12,400, saa stod den i de følgende 5 Aar saa godt som stille, ja gik en Tid endog tilbage! Af ikke mindre Betydning var den moralske Tilbagegang. Rets- begreberne forvir- redes og sløvedes, blot man kunde slippe vel fra at tje- ne Penge, saa spurg- tes der ikke saa me- get efter hvordan. »Et stort Antal For- retninger kunde ik- ke staa for Mora- lens Domstol, og der foretoges ikke faa Transaktioner, som var paa Grænsen af det lovlige.« Under dette led Byen vel en Tid, men Rygtet synes dog at have overdrevet betydeligt; efter nogle Aars Forløb var det lykkedes at faa næsten alle de uheldige Elementer skilt ud. Ret længe kunde Byens Udvikling heller ikke standses, thi den er afhængig af Eksporten og Importen, hvoraf den første slet ikke lader sig paavirke af en saadan lokal Krise, og den sidste kun i mindre Grad, efterhaanden som det er lykkedes den at erobre hele Vestjylland som Opland. Derfor klarede Importforretninger og i det hele de større Forretninger sig ogsaa rigtig godt igennem de vanskelige Aar, skøndt der var nogen Stilstand, ikke at tale om Eksportforretninger, som blev ganske ube- rørt af dem, ligesom ogsaa de fleste af disse Forretningsfolk havde holdt sig udenfor Spekulationerne; flere Fabriker blev ogsaa byggede og klarede sig godt. Alt dette var selvfølgelig til Gavn for Byen, ligesom ogsaa de Havnearbejder, som foretoges i disse Aar, hjalp mange til at komme over Vanskelighederne. Fra 1. Januar 1899 var Bgen bleven Købstad (Lov af 19. Marts 1898), ogsaa dette var i flere Henseender