De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

 'S 22 ESBJERG en Hjælp, især derved, at udenlandske Handelsrejsende nu maatte indfinde sig i Byen og fremlægge deres Varer. Endel betød det vel ogsaa, skøndt det er formelt, at Es- bjerg nu ogsaa af Navn og i sine Styrelsesformer var en Købstad, nu kunde de andre Byer ikke længer pege Fingre af den paa det Punkt! Esbjerg som Købstad fra 1899. Endnu et Par Aar varede Stilstanden, først hen i 1901 er der atter Tegn til en Smule Fremgang; men til en retfærdig Bedømmelse af Forholdene i disse sidste Aar hører, at man tager den almindelige Stilstand eller endog Nedgang i Betragtning, som da gjorde sig gældende i alle vore Købstæder undtagen København. Først i 1903 synes man dog helt at have forvundet Følgerne af Spekulationsperioden, — Importen gaar atter fremad og endnu stærkere de føl- gende Par Aar; der bggges atter ret livligt: En stor Ægpakningsanstalt, et Tarm- renseri, et Smørpakkeri, en stor Kommuneskole med 25 Klasseværelser, en Udvidelse af Gasværket, et Fisker- og Sømandshjem, den nye Banegaard, St. Joseph-Søstrenes Hospital blev paabegyndt, men blev først færdig 1904. Et godt Vidnesbyrd om, at man var ved at komme til Kræfter, er ogsaa den stærke Forøgelse, især 1904, af Byens Handelsftaade, som nævnte Aar blev forøget med 13 Dampskibe med c. 5000 Tons, især ved Konsul D. Lauritzens Initiativ, og Esbjerg Dampskibsflaade var nu, næst Københavns, Landets største. Paa Fiskeriets Omraade er der ogsaa de sidste Par Aar gjort Nybegyndelser, idet man har begyndt at drive Sildefiskeri med større Fartøjer, og en Række større Kuttere, som er bestemt til Fiskeri under Island, er under Arbejde. Det er atter Konsul Lauritzen, som har taget Initiativet og gene i Foretagendet. Ved Byens Styrelse er der den Ejendommelighed, at Socialdemokraterne haft mere Indflydelse end i nogen anden dansk Provinsby, og i de senere de helt taget Magten. Dette kendes bl. a. paa, at den stigende Skala er stærkt an- vendt i Paaligningen af Skatterne; endvidere synes det socialistiske Byraad noget tilbøjelig til at lade foretage store offentlige Arbejder. Det sker sagtens i den gode Mening at skaffe Arbejderne god Fortjeneste, men samtidig vil disse Arbejder paany forøge det store Skattetryk. Ogsaa i Skolens Styrelse har de socialdemokratiske An- skuelser gjort sig stærkt gældende, saa meget mere, som endel af Byens Lærere synes at hylde dem. Indbyggerantallet, som de sidste Aar atter er gaaet godt fremad, er nu oppe paa godt 16,000. sat Pen- her har Aar har I