De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
ESBJERG JÆRNSTØBERI OG MASKINFABRIK, JENSEN & OLSEN
ESBJERG VANDTAARN, BYGGET AF FIRMAET
talt andet Steds i dette Værk. Vi maa her
springe helt op til 1. Januar 1896, da Fabrikens
nuværende Indehavere, Lehde B. Jensen og
Holger Olsen, overtog Virksomheden.
Om begge Indehaverne kan i Korthed med-
deles: Jensen er født 1866 paa Engholm pr.
Nørresundby, kom 1881, efter at have taget
Afgangseksamen fra Hjørring Realskole, i Ma-
skinisere hos Jochumsen, Nøddelund & Co. i
Randers, hvor han var til 1885. Aaret efter
kom han til Esbjerg og traf her Olsen, som
han siden slog Følge med ud i Livet. Olsens
Fader var ogsaa en af de Nybyggere, der
med Familie kom til Esbjerg allerede 1868.
Olsen er født 1866 i Vejle og er altsaa tidlig
bleven »gammel Borger« i Byen.
De to unge Mænd aftjente deres Værnepligt
i Kjøbenhavn samtidig 1887—88. Derefter
rejste de til Udlandet, hvor de arbejdede for-
skellige Steder, og efter et 3-aarigt Studium
paa en Maskiningeniørskole i Sachsen vendte
de hjem i 1895 og købte, som før nævnt, Fa-
briken af Poulsen, som ønskede at afhænde
Virksomheden.
Ved Overtagelsen beskæftigedes ca. 60 Ar-
bejdere, men Antallet steg efterhaanden, saaledes at der i 1902 var ca. 100 Mand og
nu, i 1907, ca. 150 Mand. I 1897 byggedes et nyt tidssvarende Støberi, som senere er
bleven betydelig udvidet. Eksempelvis kan nævnes, at Støbegodsproduktionen ved Over-
tagelsen 1896 var aarlig ca. 200,000 Pund, medens den nu er paa ca. 27a Million Pund.
Fabriken fremstiller Dampanlæg, Køleanlæg, Pumper, Vindmotorer, Vandsnegle,
Teglværksmaskiner, Jærnkonstruktioner, Gangtøj til hollandske Møller, Støbegods af
enhver Art indtil 15—20,000 Punds Stykvægt, ligesom Firmaet for Tiden er Eneleve-
randør af de danske Statsbaners Støbegodsforbrug.
Af større Anlæg, som Fabriken har udført, kan nævnes: Jærnbaneviadukten over
Borgergade i Esbjerg; Maskinanlæget i Statsbanernes Lokomotivremise i Esbjerg og
som det i sin Art mest interessante Arbejde: Esbjergs nye kommunale Vandtaarn,
opført i Aaret 1904 i fritstaaende Jærnkonstruktion, efter Firmaets eget Projekt. Føl-
gende Tal vil illustrere dette Anlæg: Taarnets Totalhøjde er 125 Fod, Beholderens
Diameter 35 Fod, Dybde 25 Fod, Rumindhold 600 Kubikmeter = 4410 Tønder med
en Vandvægt af 1,200,000 Pd., hvortil kommer Materialets Egenvægt, ca. 200,000 Pd.,
saaledes at hver af de 8 fritstaaende Jærnpiller bærer en Vægt af ca. 175,000 Pund.
— Esbjerg Jærnstøberi og Maskinfabrik har rejst sine udstrakte Bygninger og
travle Værksteder paa den samme Grund, hvor for 40 Aar siden den røde Ko maatte
rejse sig for at give Plads for Frantz Møllers lille Smedie. Kontinuiteten er der.
Men Væksten paa de magre Bakker har været stærk og frodig — for Esbjerg som
for denne særlige Virksomhed, hvis Udvikling nøje har fulgt Trit med Byens.