De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

Man behøver blot at kaste et Blik paa Fredericias Kort for at se, at det er en By af en ganske anden Støbning end vore andre Købstæder. Her er intet af den Tilfældighed, den Uregelmæssighed, som Udviklingen medfører; alting skyldes her en fast Plan, en bestemt Hensigt. Det er en By, der er anlagt paa et Magtbud, den har ikke faaet Lov til at udvikle sig af sig selv, dens Grænser har været af- stukne, som Klæder i gamle Dage blev syet til Børn, til at kunne vokse i, og dens Gader er blevet trukne efter lige Linier og rette Vinkler, som det sømmer sig i en By, der er blevet anlagt af militære Hensyn. Fredericia, den eneste By i Danmark, der er blevet til som Fæstning, var — til for ikke saa mange Aar siden — en Soldaterby. Dens Historie var Krigshistorie, dens Minder Kampminder. Men Militærbyen er ikke mere til; Fæstningen er nedlagt. Som Knudepunkt i Danmark for de moderne Kulturmidler, Jærnbane og Telegraf, er Fredericia blevet en borgerlig By med mange og store Fremtidsmuligheder. Fredericias Anlæg skyldes den Opdagelse, det danske Folk gjorde i første Halvdel af det XVII. Aarhundrede, at Ledet til dets dejlige Vang og Vænge var af Lave. I Aarhundreder var al Ufred ude fra kommen til os fra Østen; mod Syd var der ingen Fare, mente man, der lukkede Thyras ældgamle Vold. Men Wallensleins Tog ind i Jylland under Kejserkrigen og Torstensons Indfald 1643 havde viist, at dette var en Skuffelse, og i December 1646 skrev Rigsraadet til Christian IV., »at alle Mand i Jutland begærer underdanigst og erindrer om nogen Forsikring i Lan- det mod videre Overfald at maatte anordnes med Fæstninger at anligge paa nød- tørftige Steder enten ved Hals eller ved Biersodde, hvilket Eders kgl. Majestæt bedst behager.« Christian IV. synes ikke oprindelig at have været stemt for Anlæget af en Fæst- ning ved Lille-Bælt, og om Skanseanlæget ved Snoghøj skriver han spydigt, at de gode Folk, der havde været virksomme for det: »havde intet set Landkortet vel igennem, men alene holdt fynsk Grød og Skælfisk i stor Estime.« Efter Torsten- sonsfejden synes det dog, som om han er kommen til at se paa Forholdene med andre Øjne, og en Skanse blev anlagt paa den yderste Pynt af Biersodde (Bjærgsodde). Det var Rigsmarsken, Anders Bille, der hævdede Nødvendigheden af et Fæst- ningsanlæg her, til Værn saa vel for Nørre Jylland som for Overfarten til Fyn, og det var endelig paa hans Forslag, at Frederik III. snart efter sin Tronbestigelse be- stemte sig for Anlæget af en befæstet By paa Biersodde, den retvinklede Trekant, der skyder frem fra jyske Kyst ret Nord for Færgestedet Strib paa Fyn. Anlæget af Byen blev begyndt i 1649. Først maatte Grunden gøres tjenlig til Bebyggelse, Skoven om hugges, Kær og Sumpe opfyldes og de tre Landsbyer, Kirke- byen Ullerup samt Hannerup og Hyby nedrives. Og den 15. Decbr. 1650 udstedte Kongen for den nye By Privilegier, der skulde give Fremmede Lyst til at bosætte