De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

8 FREDERICIA sig i Byen. Ti Bønderne i de nedlagte Landsbyer, der paa engang og meget mod deres Villie omskabtes til Borgere i den nye By, har ikke fyldt ret meget paa det store Terræn, der blev udlagt til Bebyggelse. »Vi Frederik III. af Guds Naade Konge til Danmark« o. s. v. hedder det i Ind- ledningen til Privilegierne, »gøre Alle vitterligt, at eftersom vi vore Riger og Lande til Defension, Gavn og Bedste naadigst haver ved vort elskelige Rigens Raads Sam- tykke for godt anset en ny Købstad og Fæstning udi vort Land Nørrejylland ved Biersodde at lade fundere og anlægge, da paa det førnævnte Købstad desbedre maatte bebygges, tiltage og forbedres, ville vi af synderlig Gunst og Naade unde og give fornævnte By og alle dem, som derudi agte at bo og bygge, ikke alene udi Almindelighed al borgerlig Ret og Rettigheder, som andre Købstæder udi vort Rige Danmark have og nyde, men endogsaa udi Særdeleshed efterskrevne Privilegier, Friheder og Benaadninger. . . .« De vigtigste af disse Privilegier og Benaadninger er Frigivelse for et Tidsrum af et halvt Hundrede Aar fra Brevets Dato at regne for alle Skatter, Byrder og Af- gifter, som ellers er almindelige i danske Købstæder. Dernæst Toldfrihed i samme Tidsrum for alle døde Varer, som ind- eller udskibes i Byen, og Indførselsforbud mod alle industrielle Produkter, som maatte fremstilles i Staden. Endelig tilstaas der alle Udlændinge, som vil nedsætte sig her, lige Delagtighed med Landets egne Børn i de her nævnte Friheder og Privilegier. »Og dersom udi Fremtiden noget videre kunde optænkes, hvorved fornævnte By og dens Indbyggere uden vor og Kronens Skade kunde beneficeres og befordres, da ville vi, naar saadant af os underdanigst begæres, os saaledes derpaa erklære, som vi naadigst kunne eragte, Byen og dens Indbyggere efter Tidens Tilstand og andre Omstændigheder at kunne være til Gavn og Bedste. Og vi have til denne Ende Fuldmagt givet os elskelige Hr. Anders Bille til Damsbo, Ridder, vor Mand, Raad og Rigens Marsk og Embedsmand paa vort Slot Skanderborg, at hvo sig hos han- nem angiver og nogen Plads der paa samme Sted begærer at antage og bebygge, da skal han gøre en Anordning, at den dennem vorder udvist inden visse Aar at besætte og bebygge, hvorefter de siden hos os fuldkommen Skøde paa samme Plads og Ejendom have at erlange og bekomme.« Den første købstadmæssige Bebyggelse synes at have rejst sig i den østlige, høje- ste Del af Byen, mellem nuværende Bjærgegade og Stranden, Nord for Biersskanse, og her lagde Kongen selv 29. Maj 1655 Grundstenen til Byens Kirke, der først blev opført af Bindingsværk og helliget Trefoldigheden. Den Sten, han knælede paa under Højtideligheden, er nu indsat i Kirkens Mur. 1654 var Præsten ved den nedbrudte Ullerup Kirke flyttet ind til Byen; han blev nu dens første Sognepræst. Aaret efter stiftede Kongen Latinskolen i »Frederiksodde«; den laa oprindelig i Dalegade. Saa længe der endnu ikke var rejst noget kunstigt Værn, kunde det være ret naturligt at bygge her, umiddelbart under Skansens Kanoner og bag det sum- pede Terræn mellem nuværende Dale- og Købmagergade, der i Tilfælde af fjendt- ligt Overfald dog kunde yde nogen Dækning. Navnet Frederiksodde synes først an- vendt i 1651, men Skansen ude paa Odden, det senere Kastel, bar endnu en lang Tid Navnet »Skansen paa Biersodde«. Voldene begyndte at rejse sig i 1652. Fæstningsanlæget — som selve Byens Anlæg i det hele — skyldes vistnok Ingeniørofficeren Gotfred Hoffmann. Gadernes Anlæg min-