De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

I DET XIX. AARHUNDREDE 21 Jærnbanerne, danner den et Hovedpunkt for Telegraflinierne. Telegrafstationen, der fra 1871 er beliggende ved Banegaarden, er en af de største i Nord-Europa. Havnen og Jærnbanerne havde skabt Betingelser for Handel, men en Handel af samme Art som i de andre jydske Kystbyer kunde ikke skabes, ti Fredericia manglede Opland. Den var kommen for sent til Verden, de andre Byer mod Syd og Nord havde taget, hvad der var, da Fredericia blev til. Fredericia blev da ende- lig langt om længe en Fabriksby. Og op over Voldene og over de lave Huse i den gamle Bydel mod Nord rager de høje Fabrikskorstene i det nye Fredericia, der vokser frem ved og omkring Banegaarden. Man kunde, om man havde Lyst, se en Afspejling af Fredericias Overgang fra Fæstningsby til Fabriksby i dens første Slor-Fabrikants Livsvej, Oberst Ernst Voss, Skaberen af det store Jærnstøberi og Maskinfabrik, grundlagt 1879, en Mand, der — uddannet som Militær — opgav Soldatervejen og slog ind paa Fabriksvæsenet. Gan- ske paa samme Maade gik det Byen, den kastede Uniformen og blev en Borgerby. Fredericia Jærnstøberi var alt blevet oprettet i 1852, men det er først efter Jærn- baneanlægene, at Fabrikkerne rigtigt dukker op. Den store Tæppefabrik, der blev grundlagt 1873, Bloch og Andresens Bomuldsvæverier, Loehrs Sæbefabrik og Talg- smælteri, Schmidts Tobaksfabrik, oprindelig grundlagt i Flensborg og 1865 flyttet til Fredericia, o. m. a. »De Dage, da Fredericia var sine Kanoner, er forbi«, siger en Forfatter, der kender Byen, »Fredericia bliver mere og mere sine Skorstene.« Det er et Frem- skridt, ti det betegner ikke — saaledes som Kanonerne før i Almindelighed — Stil- stand og uvirksom Ro. De er Udtryk for borgerlig Virksomhed og Flid, og tillige Udtryk for en Kamp, om man vil, Kampen for Livet, for Fremgang og Udvikling paa Menneskearbejdets Omraader.