De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
FREDERICIA
BYENS NUVÆRENDE RAADHUS
rose en Dag vaagnet op af sin Slummer, vaagnet ved Kanonernes Drøn under en
klar, blaa Julihimmel med straalende Sol over det friske Bælt, de grønne Skove og
sejrssmældende danske Flag. Den 6. Juli gjorde Fredericia berømt. Det var Oprejs-
ningen for Fortidens Nederlag, det var Retten, der endelig en Gang sejrede over
Uretten. Ti det var de slesvig-holstenske Oprørere, der blev kastet tilbage.
Til Trods for de Erfaringer, der var vundet under den første Slesvigske Krig,
blev Fredericia som Fæstning ganske forsømt efter Fredslutningen. Det kom atter og
atter paa Tale, at der skulde gøres noget, men endnu i Maanederne kort efter Frede-
derik VII.s Død, da Uvejret trak tættere og tættere sammen over vort Land, betegnes
F'æstningens Tilstand som meget daarlig. Oberst Lunding var ligesom i 1849 dens
Kommandant.
Den 8. Marts
1864 lagde
Preusserne og
snart efter
Østerrigerne sig
foran Byen og
bombarderede
den 19.—21.
Marts, hvorved
der fuldstændig
eller delvis øde-
lagdes omtrent
128 Huse og
dræbtes en Del
Mennesker.
Den 25. April
lod Regeringen
Fæstningen
rømme, og et
Par Dage se-
nere blev den
besat af Fjenden. Og dermed er Fredericia som Fæstning gledet ud af Danmarks
Historie, og om end den er til af Navn, maa den betragtes som nedlagt.
Sejrsmonumentet, Landsoldaten, der svinger den grønne Bøgegren over sit Ho-
ved, Monumenterne over Bülow, Lunding, Rye og Kæmpegraven ovei de Faldne
paa Trinitatis Kirkegaard staar som Vidnesbyrd om Fredericias korte Lysperiode i
Danmarks Krigshistorie.
Mere dagligdags og jævnt vidner de mange blanke Jærnbanespor, som lid eller
anden blev lagt ud fra Fredericia By, om dens Betydning i den nuværende Sam-
færdsels Tjeneste. Naar Indbyggerantallet i Tiden fra 1840 til 1900 er steget fra
4,433 til 10,042, er det Jærnbanernes Skyld. I 1866 aabnedes Linien Fredericia
Vamdrup, i 1868 Linien Fredericia—Aarhus, 1869 forlænget til Aalborg. 1872 kom
endelig Byen ved Dampfærgen i Forbindelse med den fynske Stambane.
Ligesom Fredericia ved sin Beliggenhed danner det naturlige Midtpunkt for