De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1906

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: Odense

Sider: 27

UDK: 338(489)dan St.F.

Bind 5.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 444 Forrige Næste
20 FREDERICIA BYENS NUVÆRENDE RAADHUS rose en Dag vaagnet op af sin Slummer, vaagnet ved Kanonernes Drøn under en klar, blaa Julihimmel med straalende Sol over det friske Bælt, de grønne Skove og sejrssmældende danske Flag. Den 6. Juli gjorde Fredericia berømt. Det var Oprejs- ningen for Fortidens Nederlag, det var Retten, der endelig en Gang sejrede over Uretten. Ti det var de slesvig-holstenske Oprørere, der blev kastet tilbage. Til Trods for de Erfaringer, der var vundet under den første Slesvigske Krig, blev Fredericia som Fæstning ganske forsømt efter Fredslutningen. Det kom atter og atter paa Tale, at der skulde gøres noget, men endnu i Maanederne kort efter Frede- derik VII.s Død, da Uvejret trak tættere og tættere sammen over vort Land, betegnes F'æstningens Tilstand som meget daarlig. Oberst Lunding var ligesom i 1849 dens Kommandant. Den 8. Marts 1864 lagde Preusserne og snart efter Østerrigerne sig foran Byen og bombarderede den 19.—21. Marts, hvorved der fuldstændig eller delvis øde- lagdes omtrent 128 Huse og dræbtes en Del Mennesker. Den 25. April lod Regeringen Fæstningen rømme, og et Par Dage se- nere blev den besat af Fjenden. Og dermed er Fredericia som Fæstning gledet ud af Danmarks Historie, og om end den er til af Navn, maa den betragtes som nedlagt. Sejrsmonumentet, Landsoldaten, der svinger den grønne Bøgegren over sit Ho- ved, Monumenterne over Bülow, Lunding, Rye og Kæmpegraven ovei de Faldne paa Trinitatis Kirkegaard staar som Vidnesbyrd om Fredericias korte Lysperiode i Danmarks Krigshistorie. Mere dagligdags og jævnt vidner de mange blanke Jærnbanespor, som lid eller anden blev lagt ud fra Fredericia By, om dens Betydning i den nuværende Sam- færdsels Tjeneste. Naar Indbyggerantallet i Tiden fra 1840 til 1900 er steget fra 4,433 til 10,042, er det Jærnbanernes Skyld. I 1866 aabnedes Linien Fredericia Vamdrup, i 1868 Linien Fredericia—Aarhus, 1869 forlænget til Aalborg. 1872 kom endelig Byen ved Dampfærgen i Forbindelse med den fynske Stambane. Ligesom Fredericia ved sin Beliggenhed danner det naturlige Midtpunkt for