De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

I DET XIX. AARHUNDREDE 19 DANSKE SOLDATER UNDER 1. SLESVIGSKE KRIG I BIVOUAC I TRINITATIS KIRKE ste større, anselig Bygning, der kunde minde om en lys og lykkelig Tid. Den eneste offentlige, borgerlige Bygning var Raadhuset, der 1682 var bleven bygget i »Princes- indega’den«, men inden et Hundredaars Forløb saa faldefærdigt, at et nyt maatte opføres i »Ventisgade«, d. e. Vendersgade. Under den høje Trappe gemtes Halsjærnet og Bøddelens uhyggelige Redskaber, og lige over for stod »Kagen«, hvor Kagstryg- ningen d. v. s. Piskning m. m. i Reglen udførtes. Naar man ser, at Fre- dericias Indbyggerantal fra 1801 til 1840 — alt- saa i en Periode, hvor Landets Handel i det hele taget laa nede, er steget med omtrent et Tusind Mennesker — fra 3,474 til 4,433 — skyldes det væsentlig Byens Havn, der endelig efter mange Aars Løfter blev til Al- vor i 1808. Indtil dette Aar havde de yderst faa Skibe, der havde haft Bud til Byen, maattet losse og lade paa aaben Red, me- dens Fiskerbaade havde kunnet lægge til ved en meget primitiv Anlægsbro Syd for Vendersgade. Havnen blev anlagt net- op der, hvor man i By- ens første Tid havde plan- lagt Indløbet af Kongens Kanal, og dannede et af- langt Bassin. Dette blev betydeligt udvidet i 1879, og en Baadehavn blev an- lagt Vesten for dette. Fredericias Havn, der udmærker sig ved altid at være isfri, selv i de strengeste Vintre, danner nu et Areal af 30,000 Q-Alen (12—18 Fods Dybde), hvortil kommer Baadehavnen med 7000 □-Alen. 1872 fuldførtes Dampfærgehavnen, der kun er tilgængelig for Statsbanernes Skibe. Der var i 1900 37 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 995 Tons hjemmehørende i Fredericia. Den største Drægtighed faldt paa Byens Dampskibe, der maalte 726 Tons, fiskeriet er i de senere Aar af voksende Betydning. Det var dog ikke Havnen og Søfarten, der skulde blive af Betydning for Fre- dericias Udvikling, men derimod de danske Jærnbaner, for hvilke Fredericia ifølge sin naturlige Beliggenhed blev et Knudepunkt. Men inden dette skete, var Torne-