De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

18 FREDERICIA drømme stod der en Præsident i Spidsen for Magistraten — Etatsraad de Hofmann et sidste Forsøg paa at skaffe Byen en Havn, men forgæves. Der var andet at bruge Landets Penge til. I Ly af de høje Volde, der ses overalt inde i Byen for Enden af hver Gade, laa da den lille By og sov sin Tornerosesøvn. »Over Halvdelen af Byggepladserne inden for Voldene henlaa ubebyggede og brugtes til Dels til Agerdyrkning og Græs- ning, men meget laa ogsaa hen i Morads, blandt andre Steder der, hvor nu Ryes Monument er rejst.« De Gadestrækninger, der førte gennem de ubebyggede Dele af UDSIGT OVER FREDERICIA Byen, var ikke brolagt, ti Brolægningen paahvilede Grundejerne, og var derfor underti- den saa godt som ufarbare. Og i de brolagte Gader beskrives Brolægningen som yderst mangelfuld. Midt igennem de fleste Gader førte »en dyb og bred med Mud- der og Vand opfyldt Rendesten eller rettere Grøft, der var omgivet af et frodigt Vildnis af Brændenælder og Græs, og som det ikke al Tid var muligt at komme over uden ved Hjælp af en Bro.« Gadernes Bredde og Retlinethed, der oprindelig skyldtes Planerne om at gøre Fredericia til en Storstad, bidrog — og det ikke blot ved den ringe Færdsel, der fandt Sted i dem — til at fremkalde Forestillingen om Forfald og Fattigdom. Hu- sene var smaa, lave og uanselige Bindingsværksbygninger, selv Kirkerne vidnede, endog efter deres Ombygning af Sten, om de smaa, fortrykte Forhold. Der var i hele Byen — i Modsætning til de fleste andre danske Provinsbyer — ikke en ene-