De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

I DET XVIII. AARHUNDREDE 17 Gæstgivergaard eller almindeligt Herberge. Naar det Særsyn indtraf, at en Fremmed forvildede sig til Fredericia, maatte han paa gammel Vis lægge sig ind hos Apote- keren, eller i Vinstuen eller endelig hos Urmageren. Men der skulde blive endnu mere stille i Fredericia. Under den store nordiske Krig var Fæstningsværkerne blevet udvidede og forbedrede. 5000 Mand havde ar- bejdet paa dem, Garnisonen var blevet forøget og Kongen havde viist Byen en Del Interesse. Han kom selv oftere til Fredericia og undlod aldrig paa sine Besøg at spadsere Volden rundt. Mere indbringende havde det været, om han havde bragt PRINS FREDERIKS (VIL) BOLIG UNDER HANS OPHOLD I FREDERICIA 1834—1839 nogle af de Planer til Udførelse, som var oppe i de Tider til Byens Trivsel og Vækst og som ikke blot omfattede Anlæget af en Havn m. m. men endog Opførel- sen af et kongeligt Slot, men med dem fik det Lov at gaa som det kunde; der blev i Virkeligheden slet intet gjort -— tværtimod, efterhaanden kom det til at gaa i mod- sat Retning. Garnisonen, der dog havde givet Byen nogen Indtægt, blev mere og mere indskrænket. Slaverne, der en Tid havde arbejdet paa Voldene, blev ført til København, og i 1764 hørte ikke blot Vagten paa Voldene op, men Kanonerne blev ført bort, Artilleristerne afskediget, Lavetter og Rustvogne solgt og alt overladt til Forfald. Men Embedsmænd og Skatter var der nok af. Der er ingen Handel og in- tet Haand værk; der er nok Folk af alle Stænder, men dog »langt flere af Tærestand end af Nærestand.« I 1767 gjorde Byens Præsident — ti som en Erindring om Fortidens Storheds-