De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 FREDERICIA have god Næring af Veksler, helst paa Hamborg. Hamborger-Courant (d. v. s. Ham- borgsk Mønt) er mere gyldig og bekendt her end i København.« Det var ikke ualmindeligt, at en Købmand inde i Byen paa engang drev Han- del og Agerdyrkning. Denne tillige med Tobaksavl var Byens Hovednæring, og ved Midten af Aarhundredet levede 70 Familier af at dyrke Jorden. Ligesom Han- delen kun med Vanskelighed kunde nære sin Mand, saaledes kunde en Haandvær- ker ikke leve af sit Haandværk alene. »Det er meget brugeligt her at have mere end eet Slags Haandværk, paa det at, om det ene slaar fejl, det andet maa lykkes.« 1767 anføres dog i alt 102 Haandværkere: 12 Skræddere (før 16), 8 Vævere, 9 Sned- kere (før 11), 6 Bagere, 14 Skomagere, 7 Smedde, 6 Murmestre, 4 Slagtere, 1 Farver, 2 Guldsmedde, 1 Feldbereder, 1 Rebslager, 2 Urmagere, 1 Saddelmager, 2 Paryk- magere, 1 Handskemager, 2 Malere, 3 Hattemagere, 2 Bødkere, 2 Gørtlere, 1 Gart- ner, 2 Tømmermænd, 4 Tobakspindere, 2 Giarmestre, 2 Skærslibere, 1 Barometer- mager, 2 Kleinsmedde, 2 Pitzerstikkere (Signetstikkere). Af disse dannede kun de syv førstnævnte Haandværk Lav. Omkostningerne ved at blive Lavsmester beløb sig under almindelige Forhold til 15 Rdlr., men en Svend, der ikke havde staaet sit Mesteraar ud, slap ikke under 22—23 Rdlr. I en By, hvor Handelen var ringe og hvor der ingen Søfart dreves, maatte det som sagt falde naturligt at anlægge Fabrikker. Men Forsøgene paa at faa Industri- drivende til at nedsætte sig her, havde ikke ført til noget. Først ved Midten af 1700- Tallet nævnes der Fabrikker i Fredericia: 1) En Tøj magerfabrik, anlagt 1762, oprindelig indrettet med 8 Væverstole, »men for Mangel af Debit nu paa et Aar alene 3 Væverstole.« Der blev vævet Sas de Nimes, Chalons, Barcan, Flos og Multum, »det sælges raat fra Fabrikken. Driften haabes at vedblive, saa længe Kongen lønner Fabrikøren.« 2) En Klæde-Fabrik, ligeledes med 3 Væverstole. Foruden Klæde væves her Chalons og Ems, men Varerne maa sendes til København for at farves. 3) En Baandfabrik, som nu er nedlagt. 4) Et Sæbesyderi, der betegnes som anseligt og havde Frihed til at afsætte sine Varer over alt i Ribe Stift. Interessenterne var Kammerraad Richter og Kancelliraad Hvalsøe af Fredericia og Agent Iversen af Middelfart. Der blev kogt 5 Tdr. Sæbe ad Gangen, »hvilket fordrer Indfyring i 48 Timer, hvortil der gaar i det mindste 3 Læs Brænde. Der koges kun om Sommeren.« 5) Et Tobaksspinderi, som er i god Drift. 6) Et Potaskesyderi paatænkes. Derimod har 7) den skønne Oliemølle, som blev anlagt 1757, staaet stille i de sidste fem Aar. 8) Et Vitriolværk blev anlagt 1758 under Bakken Nord for Byen, men findes ikke yderligere omtalt. 9) Endelig er der to Vejrmøller og fire Hestemøller inde i Byen og en Vand- mølle uden for Byen. Fabrikvirksomheden i Fredericia, som i vore Dage har taget saa betydeligt Op- sving, var saaledes ikke stort bevendt endnu ved Midten af 1700-1 allet. Der var Stilstand over det hele. Der var ingen Færdsel til Byen, ingen Sejlads, ingen Skip- pere og ingen Fartøjer, kun et Par Fiskerbaade. Om den Uberørthed af Yderver- denen, som i hin Tid betegner Livet i Fredericia, faar man en klar Forestilling ved at høre, at Byen intet Rum havde til fremmede Rejsende, hverken et Hotel eller