De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

I DET XVIII. AARHUNDREDE 15 der havde interesseret sig for sine Trosfæller i Mark Brandenburg, Efterkommere af en Del Huguenotter, der var flygtet fra Frankrig efter det nantiske Edikts Ophævelse. Af den preussiske Regering blev de forulempet paa forskellig Maade, og da den begyndte at tage deres Sønner til Soldater, besluttede de at udvandre. I nævnte Aar kom først en Skare paa 84, senere endnu 60 Personer, i alt 30 Familier, og samme Aar i November Maaned fik de deres Privilegier. I 1767 var deres Tal vokset til 50 Fa- milier »og havde været endnu talrigere, hvis de ikke Tid efter anden havde skikket en Del fra sig som Plantører til Slagelse, Roskilde og andre Købstæder.« De nye Borgere var nemlig væsentlig Tobaksplantører og fik anvist det ubebyggede Terræn mellem Kastellet og Byen til Marker og Plantager. 1735 byggede de en Kirke i den Bydel, der var anvist dem til Bolig, særlig paa »Søbjærget«, hvor der 1723—29 rej- ste sig et halvt Hun- drede nye Huse. Ga- derne her siges end- nu at bære Præg af disse flittige og nøj- somme Beboere. 1797 var der 112 Familier med 540 Personer, saa det synes ikke urigtigt, naar det i en gammel Beskri- velse af Byen hed- der, at »de gifte sig meget tidlig og have gerne Velsignelse af Børn, som de vænne tidlig til Arbejde. De- res Levemaade er markedsscene i Fredericia simpel, ordentlig og vindskibelig; deres Spise er mest Jordfrugter og Grønt, hvilken Kost de har bragt meget i Brug her.« Ligesom de Reformerte havde bevaret Franskmændenes Forkærlighed for Grønt- spiser, havde de ogsaa til Trods for det lange Ophold i Brandenburg saa nogenlunde bevaret deres Sprog. Lige til 1783 holdtes der udelukkende Gudstjeneste paa Fransk i deres Kirke, derefter afvekslende paa Fransk og Tysk og endelig efter 1821 Tysk alene. Og det er ogsaa et ægte fransk Træk, naar det endvidere hedder, at »de vide at for- ene gode Sæder med maadelige Vilkaar og Fattigdom.« I Aaret 1700 udløb Tiden for de i Byens Privilegier af 1650 tilstaaede Friheder og Rettigheder. Paa Grund heraf, og paa Grund af Garnisonens Indskrænkning det første halve Aarhundrede derefter, spores der en stærk Tilbagegang. Der var i nævnte Aar ikke mindre end tyve Købmænd i Byen, i 1750 var Antallet gaaet ned til seks. »Det er vanskeligt her at leve af Købmandsskab alene. Jøderne drive Handel snart med alle Ting, men de profitere vel ti Gange saa meget ved at flakke omkring til Markederne end ved nogen Handel hjemme, naar jeg undtager Veksellererne, som