De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

14 FREDERICIA LATINSKOLEN trods mange Paamindel- ser og Advarsler havde villet gaa til Alters og nyde det højværdige Sa- kramente, maatte paa Grund af Provstens Klage møde for den velvise Ma- gistrat, der meddelte ham, at han maatte være be- lavet paa at blive viist ud af Byen, om han ikke bekvemmede sig til at gaa til Alters nu til Paa ske. Her gik det saaledes ud over en af Landets egne Børn, en Luthe- raner. Og et Par Aar se- nere kunde en luthersk Pige, der havde ladet sig besvangre af en Jøde, ikke nøjes med det almindelige aabenbare Skrifte og Lejermaalsbøder, men maatte udstaa Kagstrygning m. m. Men ligesom hver Menighed skulde holde sig for sig selv og slutte sig til sin egen Kirke, saaledes taaltes ingen, som ikke hørte til de store anerkendte Tros- samfund. Det fik en Halvhundrede stakkels Sionister at føle, der i 1744 fra Sverige var draget til Fredericia, lokkede af Rygtet om den Frihed, de her kunde nyde. Med kongelig Tilladelse gik de i Land og opslog, som det hedder, deres Ho- vedkvarter i »Prinsesindegaden«, men de havde gjort Regning uden den nidkære lutherske Gejstlighed. Ti da de havde været saa uforsigtige straks at be- gynde at hverve Tilhæn- gere for deres Tro, da de udbad sig Jord til at bygge en Kirke paa og endelig betænkte sig paa at aflægge Troskabsed til Landets Konge, var det forbi med Langmodighe- den, og de fik Ordre til snarest at fortrække. En værdifuld Forøgelse fik Fredericias Befolkning ved de Reformerte Flygt- ninges Indvandring i 1720. Det var en fransk Officer, Oberstløjtnant du Boulet, REFORMERT PRÆSTEGAARD