De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

I DET XVII. AARHUNDREDE 13 blev befolket paa ny. I alle andre Byer hvilede der trykkende Byrder paa Borgerne, her var der forholdsvis faa. Man ser da ogsaa, at der i 1665 lægges Grundsten til en ny Kirke, St. Michaelis, der i Modsætning til den danske Trinitatis Kirke blev kaldet Tysk Kirke, og hvor der i Begyndelsen udelukkende holdtes Gudstjeneste paa Tysk, senere, lige til 1864, afvekslende paa Dansk og Tysk; i det XIX. Aarhdrd. taltes der dog kun paa Tysk enkelte Gange om Aaret. Men kunde det uden stor Vanskelighed lade sig gøre at flytte til Fredericia og bosætte sig, saa kunde det maaske nok knibe med at finde en Næringsvej her. Byen var anlagt ved Kunst, og den maatte opretholdes ved Kunst. Hvor der er natur- lige Betingelser til Stede for en By, et godt, stort og rigt Opland at hente Bondens Produkter fra og afsætte Byens Kramvarer og Haandværksgods til, samt en god, sejlbar Havn at ind- og udskibe Ladninger i, der vil Handel og Virksomhed altid af sig selv vokse frem. Men Fredericia havde intet Opland og ingen Havn. En saa- dan har nok været paatænkt, men det blev ved Tanken. I Christian V.s Privilegier af 11. Marts 1682 hedder det, at naar Havnen bliver færdig, skal Havnepengene for- undes Byen til Havnens Vedligeholdelse; men det varede som sagt over Hundrede Aar endnu, inden man kom saa vidt. Saa var der den Udvej at søge at gøre Byen til en Fabrikby, og det lykkedes efterhaanden, men det tog Tid. For at drive Fabriksvirksomhed var det nødvendigt at indkalde Udlændinge, ti Landets egne Børn havde kun ringe Erfaring og Øvelse paa dette Omraade. Derfor tilstodes der ved ovennævnte Privilegier baade Jøder og Kristne, som ikke bekendte sig til den Augsburgske Konfession, fri Religionsøvelse. Og endelig gav Kongen Staden Asylret, Jus asy li, hvad der just ikke kan siges at have pyntet paa den. Ti herved aabnedes Portene for udenlandske Fallenter og Misgærningsmænd, ja endog Manddrabere, som mod at betale 4 Rdlr. til Byens Magistrat om Aaret og forblive bosat i Byen ti Aar i Træk opnaaede Borgerskab i Fredericia. Dog kunde de, atter mod at svare 4 Rdl. faa Rejsepas, saa de kunde drage rundt i Kongeriget og Hertugdømmerne og besøge alle Markeder. Men denne Asylret havde tilfølge, at Borgerne i de andre danske Byer betragtede alle Frederi- ciamændene som Gavtyve, og endnu længe efter, at den var ophævet, hvilket skete 1821, kunde man i Jylland høre det Mundheld: »Gud fri os vel for at komme til Frederits.« I 1672 talte Byen 1,591 Indbyggere — et Hundrede Aar senere, i 1769, havde den 2,528. De første, der benyttede sig af den alle Trossamfund tilstaaede Religions- frihed, var Jøderne. Den første Jøde der tog Borgerskab var Moses Jacobsen 1679, men der har alt tidligere været Jøder bosat i Byen. I Tiden 1676—1700 tog 313 nye Borgere Borgerskab, deriblandt 14 Jøder. Til de store Højtider strømmede der altid en Mængde Jøder til Byen fra Fyn og Jylland, »hvorfor Fredericia er som Jerusa- lem i Jylland«. I 1700 var der kun 4 jødiske Familier, i 1769 over 30 med 140 Per- soner »og formeres daglig.« De fleste Fremmede var Katolikkerne. Allerede 1674 var der oprettet en katolsk Mission i Fredericia, sandsynligvis for forskellige, der drev Soldaterhaandværket og som var kommet herind som Hjælpetropper, og i 1686 byggedes den romerske St. Knuds Kirke, ligesom oprindelig alle Byens Kirker af Bindingsværk. Men de tilstaaede Friheder virkede ikke saa lokkende, som man havde ventet og haabet. Maaske paa Grund af den Mangel paa Tolerance, der vistes her trods Religionsfriheden. En Haandværkssvend, Christian Hagelsten, der ikke